Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

109 Under normale Forhold føler man dette Slag lidt inden for Bryst- vorten i fjerde (eller femte) Ribbensmellemrum. Saafremt Hjertet som Følge af hurtig Gang, Løb, Sygdom eller paa anden Maade nødes til at arbejde stærkere end sædvanligt, vil Slagene mod Brystvæggen blive baade hurtigere og kraftigere, og dette mærkes da som Hjertebanken. Blodstrømmens Forhold i Arterier. Pulsslaget. Blodet løber ikke med jævn Hastighed gennem Pulsaarerne. Hver Gang Hjertekamrene trækker sig sammen, skyller der en Blodbølge gen- nem Storpulsaaren og ud i dennes Sidegrene, og som Følge heraf bliver Blodets Strømning i Pulsaarerne stødvis. Dette saakaldte Pulsslag kan man føle i de Pulsaarer, der ligger tilstrækkelig tæt under Huden, f. Eks. paa Haandledets Forflade ved Tommelfin- gersiden; og „Pulsen" her angiver altsaa det Tempo og den Kraft, hvormed Hjertet arbejder. Blodstrømmens Forhold i Haarkar og Vener. Efter- haanden som Blodet passerer gennem Haarkarrene, bliver dets Strømningshastighed mindre og samtidig jævn. Aarsagen hertil er dels de enkelte Haarkars Snæverhed og den dermed følgende store Gnidningsmodstand, dels ogsaa den Omstændighed, at Haar- karrene er saa uhyre talrige, at deres samlede Rummelighed er ca. 500 Gange større end den samlede Rummelighed af Pulsaa- rerne. Forholdet er altsaa som i et Flodløb, hvis Leje breder sig mangfoldige Gange. Som Følge af den ringe Hastighed bliver der i Haarkarrene Tid til den fornødne Udveksling mellem Blodet og Vævene: Blodet afgiver sit Indhold af Næringstoffer og Ilt til Vævene og optager de i disse dannede Affaldsstoffer, derunder Kulsyre. I Venerne bliver Forholdet, som naar det brede Flodleje atter indsnævres. Strømningshastigheden tiltager, men naar dog ikke at blive saa stor som i Pulsaarerne. Den jævne Bevægelse, som Blodet fik i Haarkarrene, bibeholder det naturligvis i Venerne, og der kan derfor i disse intet Pulsslag føles. Blodkarrenes Bygning-. Væggene i Pulsaarer og Vener bestaar af fire Lag. Inderst findes et enlaget Epithelvæv (Fig. 92, c); uden om dette et Lag Bindevæv, rigt paa elastiske Traade (b); derefter følger et Lag, bestaaende af ringløbende, glatte Muskelfibre (d), og endelig yderst et Lag Bindevæv med hoved-