Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

110 sagelig længdeløbende Fibre (a). Det elastiske Bindevæv giver Blodkarrenes Vægge Eftergivelighed, medens de ringløbende Muskel- fibre bevirker, at Blodkarrene aktivt kan. skifte Rummelighed. Naar nemlig Muskel- fibrene trækker sig sammen, vil Rumme- ligheden formindskes; naar de slappes, vil Væggen give efter for Blodtrykket og atter udvides — stærkere eller svagere, alt ef- ter Slappelsens Grad. Da det er „glatte“ Muskler, har Viljen ingen Indflydelse paa deres Virksomhed. Arterievæggene er tykkere og stær- kere og indeholder et kraftigere Muskellag end Venevæggene. I Haarkarrene be- staar Væggen kun af Epithellaget. Fig. 92. Skematisk Frem- stilling af Blodkarvæggens Bygning, a Det ydre Lag Bindevæv. b Det indre, elastiske Lag Bindevæv. c Epithellaget. d Det ring- formede Muskellag. hermed er det samme som for Hjerte- Fig. 93. Storpulsaarens Væg lige efter Af- gangen fra Hjertet, opklippet og udbredt, saa at man ser Indsiden med de tre lomme- formede Klapper. Baade Storpulsaaren og Lungepulsaaren har straks efter deres Afgang fra Hjertet et ejendommeligt Klappeapparat paa Ind- siden af Væggen. Formaalet klapperne: at hindre en til- bagegaaende Bevægelse af Blodstrømmen. Disse Klap- per har Form som tre smaa Lommer, der sidder i en Rundkreds paa Blodkarrets Indside, og hvis Mundinger vender bort fra Hjertet (se Fig. 93). Naar Blodet strøm- mer ud fra dette, trykker det de tre Klapper fladt op mod Væggen, saa at de ingen Hindringer frembyder for dets Strøm straks fylde Klapperne, lukke helt til for Lysningen i I mange Vener findes Væggen lignende lommeformede Klapper. Blodet er jo i Venerne under et meget lavere Tryk end i Arterierne og kunde derfor under særlige Forhold tænkes at ville strømme i tilbagegaaende Retning. Dette hindres imidlertid ved disse Klapper. Løb. Derimod vil en tilbagegaaende og idet de derved spiles ud, vil de Blodkarret. der hist og her paa Indsiden af