Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
111 [De større Blodkars Forløb i Legemet. Straks efter at Storpulsaaren har forladt Hjertet, afgaar der et Par Grene fra den, som forsyner selve Hjertekødet med Blod. Fra det øverste af den opadvendte Bue, som Storpulsaaren derefter danner, udgaar der to Halspulsaarer (se Fig. 89). De er ret vide, ca. 4/5 ctm. i Diameter, og stiger op paa hver sin Side af Halsen, hvor man tydeligt kan føle dem pulsere. I Højde med den øverste Del af Struben deler hver af dem sig i to, hvoraf den ene gaar ind i Hovedskallens Indre og forsyner vedkommende Sidehalvdel af Hjernen med Blod, medens den anden gennem sine Sidegrene forsyner den øverste Del af Halsen og de ydre Dele af Hovedet paa vedkommende Side. Fra Storpulsaarens Bue udgaar endvidere de to Armpulsaarer til hver sin Arm. De har en Begyndelsesdiameter af ca. 1 ctm. Hver af dem stiger opad i Brysthulen, bøjer ud over øverste Ribben, gaar hen over Loftet i Armhulen og fortsætter ned langs Indsiden af Overarmen (se Fig. 89). Ved Albueledet deler de sig i to, der gaar ned paa hver sin Side af Underarmens Forflade. Under hele Forløbet afgives der Sidegrene, som forsyner den nederste Del af Halsen, Skulderen, Over- og Underarmen, samt Haanden og Fingrene med Blod. — Under Storpulsaarens Vej ned gennnem Brysthulen afgiver den en Del mindre Grene til Brystindvoldene. Endvidere 10 par- rede Sidegrene, som gaar ud til højre og venstre i hvert sit Rib- bensmellemrum og forsyner Brystvæggen med Blod. Efter at Storpulsaaren har passeret Mellemgulvet, afgiver den paa lignende Maade en Del mindre Grene, som dels forsyner Mellemgulvet og dels Bugvæggen med Blod. Men desuden afgaar der fra den Del af Storpulsaaren, som ligger i Bughulen, en Del betydeligere Grene til Underlivsorganerne. Der gaar saaledes en større Gren til Leveren, til Mavesækken og til Milten. Endvidere en stor Gren, som gaar ind mellem Tarmkrøsets to Blade og med sine Sidegrene forsyner hele Tynd- tarmen og den største Del af Tyktarmen med Blod. Lidt længere nede afgaar en noget mindre Gren, som forsyner den nederste Del af Tyktarmen. Af parrede Grene findes der en Pulsaare til hver af Nyrerne og til hver af Kønskirtlerne (Sædstok- kene hos Manden og Æggestokkene hos Kvinden). Alle disse Grene er i Fig. 89 overskaarne straks efter deres Udspring.