Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

125 æblet11). De to Bruske er forbundne med hinanden ved stærkt Bindevæv; og det aabne Rum, som Skjoldbrusken danner bagtil (se Fig. 98 C), lukkes ligeledes ved en stærk Hinde af Bindevæv. Inden for denne Hinde sidder der paa den øverste Rand af Ring- bruskens Plade to smaa, pyramideformede Bruskdele, der altsaa rager frit op i Strubehovedets bageste Parti; de er bevægeligt forbundne med .Ringbrusken, saa at de kan drejes om deres Længdeakse. Samtlige Bruske er paa deres Indside beklædte med en Slim- hinde, hvis Epithelceller bærer Fimrehaar, dog ikke paa Stemme- baandene (se nedenunder). Der foregaar ogsaa her en Udvandring af hvide Blodlegemer til Overfladen, omend i langt mindre Ud- strækning end i Svælget og Næsehulen. Nedadtil er Strubehovedet aflukket af en vandret stillet, tynd Hinde bestaaende af elastisk Bindevæv; den spænder over hele Lysningen, naar undtages at den i Midtlinien forfra bagtil er delt ved en fin, spalteformet Ridse, den saakaldte Stemmeridse, gennem hvilken Aandedrætsluftens Vej gaar videre ned i Luftrøret. De to Halvdele, i hvilke den tynde Hinde bliver delt af Stemme- ridsen, kaldes Stemmebaandene (se Fig. 73, Z). Den frie Rand af hver af disse strækker sig fra Skjoldbruskens Indside fortil til en af de to pyramideformede Bruske bagtil. Det er ved Hjælp af Stemmebaandene, at Lydfrembringelsen finder Sted. Saa snart nemlig Luften i stærkere eller svagere Stød passerer gennem Stemmeridsen, vil de frie Rande af den tynde, elastiske Hinde blive sat i Svingninger, og derved er det, at Lyden fremkommer. Den saaledes dannede Lyd bliver forstærket af Luftvejenes Hulrum paa ganske lignende Maade, som Violinkassen forstærker den Tone, der fremkommer ved Violinstrengenes Sving- ninger. Saavel Skjoldbrusken som de to pyramideformede Bruske kan ved Hjælp af Muskler, der ligger paa Udsiden af Strubehovedet, forandre Stilling i Forhold til hinanden, og derved bliver naturligvis Stemmebaandenes frie Rande snart mere strammede, snart mere slappede. Dette er Aarsagen til, at Tonens Højde kan skifte: i første Tilfælde bliver den højere, i sidste Tilfælde dybere. Det ejendommelige for Talen er jo imidlertid dette, at de Lyde, hvoraf den bestaar, er artikulerede. Og Artikulationen fremkom- mer ved en Efterbehandling af de Lyde, som Stemmebaandene frem- bringer. Denne Efterbehandling beror paa, at der baade i Svælget, Mundhulen og Næsehulen opstaar Medlyde, som forener sig med den