Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

s I r" 126 oprindelige Lyd og giver denne et nyt Indhold. Og disse Medlyde forandrer Karakter, for hver Gang man ved en ændret Stilling af enten Læberne, Tungen eller den bløde Gane fremkalder en For- skel i Rummeligheden af de forskellige Hulheder. Medens altsaa Lydmaterialet ved Talen skyldes Stemmebaan- denes Svingninger, er det derimod bestemte Stillinger af Læberne, Tungen eller den bløde Gane, som bevirker, at Lydene artikuleres, efterhaanden som de frembringes. Luftrøret. Gennem Stemmeridsen gaar Luftens Vej videre ned i Luftrøret. Væggen i dette dannes af bagtil aabne Bruskringe (se Fig. 98 og Fig. 100), som bliver sammenholdte af Bindevæv, der spænder sig fra Ring til Ring; det aabne Rum bagtil i Ringene udfyl- des ligeledes af Bindevæv. Paa Indsiden er Luftrøret beklædt med en Slimhinde, hvis Epithel bærer Fimrehaar. Den bølgende Be- vægelse i disse har naturligvis Retning opad. Naar Luftrøret er naaet et Stykke ned i Brysthulen, deler det sig i de to store Luftrørsgrene, som gaar til hver sin Lunge (se Fig. 100 Ig). Lungerne. Lungerne ligger i Brysthulen, som de for største Delen ud- fylder, idet de kun levner Plads til Hjertet og de fra dette udgaaende Blodkar- stammer. Hver af dem har Form som en Pyramide (se Fig. 99), der med et bredt nederste Parti hviler paa Mellemgulvet, medens den øverste, noget butte Spids, Lungespidsen, naar saa højt op, at den rager lidt oven over Nøglebenet. Farven er graalig-rød; men særlig hos Bybeboere kan fine Støv- dele ligge aflejrede i saa be- tydelig Mængde i Lunge- vævet, at Farven bliver Fig. 99. Lungerne og Hjertet, fliggende inde mørkegraalig, omtrent som i Brystkassen. De forreste Lungerande er trukne noget til Side. Skifer.