Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

130 Udaandingen er som Regel en passiv Bevægelse, der skyldes Lungeblærernes Elasticitet. Naar nemlig Aande- drætsmusklerne har virket et Øjeblik, slappes de. Derved op- hører Trækket i Ribbenene og Affladningen af Mellemgulvet, saa at den Sugning, der fylder og udspiler Lungeblærerne, bliver standset; og det vil nu gaa som i det ovenfor beskrevne Forsøg med en udtagen Lunge. De elastiske Vægge i Lungeblærerne trækker sig sammen, og Indholdet af Luft tømmes ud. Lungerne tager altsaa af i Rumfang, og Brystkassen, der ikke længer holdes oppe af noget Muskeltræk, følger med og synker ned i sin Ud- gangsstilling. [Det er kun under særlig kraftige Udaandingsbevægelser (f. Eks. ved Hoste), at Underlivsmusklerne virker med ved at trække nedad i Ribbenene og saaledes udøver et Pres med Bryst- kassen ind mod Lungerne. I saa Fald er Udaandingen altsaa til Dels en aktiv Bevægelse. Lungeblærerne trækker sig ikke ved Udaandingen saa stærkt sammen, at deres hele Indhold af Luft bliver tømt ud. Den Luft- fornyelse, der finder Sted ved hver enkelt Aandedrætsbevægelse, er altsaa ikke fuldstændig.] Den udaandede Luft har en anden Sammensætning end den os omgivende Luft. Den er fattigere paa Ilt, idet en Del af dens Iltindhold er bleven optaget af Blodet; og den er rig paa Kul- syre, som fra Blodet er gaaet ud i Lungeblærerne og nu ad denne Vej fjernes fra Legemet. Antallet af Indaandinger er under sædvanlige Forhold 15—is i Minuttet; hos Børn gaar dog Aandedrættet hurtigere for sig. Under Søvnen er Aandedrætsbevægelserne færre end i vaagen Tilstand, men til Gengæld er de langt dybere, saa at der ved hver Indaanding optages en rigeligere Mængde Luft. Stofskiftet. Den Ilt, som Blodet henter i Lungerne og fører ud i Lege- mets Væv, bliver her brugt til en Forbrændingsproces. Ved en Forbrænding (Iltning) forstaar man en Proces, ved.