Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

144 Støvkorn er saa smaa, at de ofte ikke kan skelnes, med mindre man ser dem under et Forstørrelsesglas. Støvets Oprindelse. I Byerne udgøres, om end ikke den største, saa dog den mest iøjnefaldende Del af Støvindholdet i fri Luft af smaa Kuldele, stammende fra Skorstenene i Beboelseshuse og Fabrikker; men desuden giver Gadesnavset, efterhaanden som det tørrer ind og hvirvles op i Luften, et væsentligt Bidrag. Ude paa Landet er det især indtørrede Jorddele og Smaadele fra Planteriget, som udgør Hovedmængden af Støvindholdet i fri Luft. Fig. 106. Husstøv. Stærkt forstørret. Støvet er taget fra en Dagligstue. Foruden nogle smaa Kulkorn (dybt sorte) og nogle lysere, lige- ledes kornagtige Dele, stammende fra Forvitring af Jord eller Sten, ser man fine Trædele (det stri- bede i Billedets øverste Del, der har Form som et Stykke af en Rist) og fine Traade eller Haar, stammende fra Møbelbetræk, Klæder o. Ign. Alt dette Frilufts- støv træffes ogsaa inde i Stuerne, men bliver her yderligere forøget med en Mæng- de nye Bestanddele. Dette særlige Husstøv hidrører fra det uaf- ladelige Slid, der fin- der Sted paa de fleste Genstande i Huset: Møbelbetræk, Gardi- ner, Klæder, Gulv- tæpper, Gulve o. s. v. (se Fig. 106). Endelig vil man saa godt som altid sammen med Luftens Støv finde en Del Bakterier, hvor- imellem undertiden nogle, der hører til de sygdomsvækkende Arter. Ulemper og1 Farer ved Støvet. Der er ikke alene for- bundet den Ulempe med Støv, at det snavser saa meget til, men ved hvert Aandedræt føres en Del af det ned i Lungerne. Selv om største Parten af Støvdelene opfanges paa Slimhinden i Næse- hulen, Svælget eller Luftrøret, og ved Fimrehaarenes Bevægelser bliver skaffet bort igen, er det dog i Dagens Løb ikke ringe Mængder, der naar ud i de fine Luftrørsgrene og Lungeblærerne, hvor de borer sig fast i Vævet. Dette er Grunden til, at By-