Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
144 Støvkorn er saa smaa, at de ofte ikke kan skelnes, med mindre man ser dem under et Forstørrelsesglas. Støvets Oprindelse. I Byerne udgøres, om end ikke den største, saa dog den mest iøjnefaldende Del af Støvindholdet i fri Luft af smaa Kuldele, stammende fra Skorstenene i Beboelseshuse og Fabrikker; men desuden giver Gadesnavset, efterhaanden som det tørrer ind og hvirvles op i Luften, et væsentligt Bidrag. Ude paa Landet er det især indtørrede Jorddele og Smaadele fra Planteriget, som udgør Hovedmængden af Støvindholdet i fri Luft. Fig. 106. Husstøv. Stærkt forstørret. Støvet er taget fra en Dagligstue. Foruden nogle smaa Kulkorn (dybt sorte) og nogle lysere, lige- ledes kornagtige Dele, stammende fra Forvitring af Jord eller Sten, ser man fine Trædele (det stri- bede i Billedets øverste Del, der har Form som et Stykke af en Rist) og fine Traade eller Haar, stammende fra Møbelbetræk, Klæder o. Ign. Alt dette Frilufts- støv træffes ogsaa inde i Stuerne, men bliver her yderligere forøget med en Mæng- de nye Bestanddele. Dette særlige Husstøv hidrører fra det uaf- ladelige Slid, der fin- der Sted paa de fleste Genstande i Huset: Møbelbetræk, Gardi- ner, Klæder, Gulv- tæpper, Gulve o. s. v. (se Fig. 106). Endelig vil man saa godt som altid sammen med Luftens Støv finde en Del Bakterier, hvor- imellem undertiden nogle, der hører til de sygdomsvækkende Arter. Ulemper og1 Farer ved Støvet. Der er ikke alene for- bundet den Ulempe med Støv, at det snavser saa meget til, men ved hvert Aandedræt føres en Del af det ned i Lungerne. Selv om største Parten af Støvdelene opfanges paa Slimhinden i Næse- hulen, Svælget eller Luftrøret, og ved Fimrehaarenes Bevægelser bliver skaffet bort igen, er det dog i Dagens Løb ikke ringe Mængder, der naar ud i de fine Luftrørsgrene og Lungeblærerne, hvor de borer sig fast i Vævet. Dette er Grunden til, at By-