Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

157 sig. Den stigende Fyldning vil nemlig udspile Væggen ud over de Grænser, som netop Trangens Indtræden angiver er de yderste. Ved længere Tids stærk Udspiling kan Væggen faa en varig Slap- pelse, og det kan endog hænde, at den brister. Dette Forhold bør man i Skolen have Opmærksomheden hen- vendt paa. Der er Børn, som af Undseelse hellere vil holde Pi- nen ud end sige noget om deres Trang; dette maa Læreren hindre ved at tale med Børnene og forklare dem, hvorfor det ikke gaar an at bære sig saaledes ad. Urinrøret. Udtømmelsen af Urinblæren sker gennem Urin- røret. Dette afgaar fra den forreste, nederste Del af Blæren; det har hos Kvinden kun en Længde af 2—3 Centimeter, medens det hos Manden (hvor det ligger indesluttet i Kønslemmet) er betyde- lig længere. Hos Manden indmunder der i dets bageste Del nogle fine Kanaler, som kommer dels fra Sædstokkene og dels fra forskellige slimafsondrende Kirtler. Her bliver altsaa Sædlegemerne og den Slimmasse, hvori de indhylles, førte ind i Urinrøret. Urinen. Urinen bestaar af Vand, hvori der er opløst en Del faste Stoffer: Affaldsprodukterne fra Stofskiftet. Største Parten udgøres af Urinstof og Urinsyre, som hidrører fra Æggehvideomsætningen; men desuden findes der vekslende Mængder af forskellige andre Stoffer. [Fosfor, Kali, Natron, Ammoniak, Kalk, Magnesia o. s. v.] Endelig kan der lejlighedsvis i Urinen forekomme giftige Stoffer, som paa en eller anden Vis er komne ind i Legemet, og som forsøges fjernede ad denne Vej. Under normale Forhold er alle disse Bestanddele fuldstændig opløste i Urinen, og i saa Fald er denne klar. Men under visse Omstændigheder kan nogle af dem blive udfældede, og der ses da en Uklarhed, et Bundfald. Mængden af Urin beløber sig i et Døgn til henved lx/2 Pot. Den afhænger dels af, hvor megen Vædske der findes i Føden, dels ogsaa af dennes Art; det er saaledes bekendt, at stærkt suk- kerholdig Føde forøger Urinens Mængde.