Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sygdomme i Urinorganerne.
Bundfald i Urinen. Der kan være forskellige Grunde til,
at Urinen bliver uklar og plumret. Det kan f. Eks. under Feber-
sygdomme bero paa, at Afsondringen af selve Urinvædsken er saa
ringe, at alle de forskellige Stoffer ikke kan holdes opløste; men
det kan ogsaa, f. Eks. under Fordøjelsessygdomme, hidrøre
fra, at Mængden af Affaldsstoffer er abnorm stor. Det dannede
Bundfald kan blive saa rigeligt, at det efterlader et gulrødt Beslag
paa Bunden af det Kar, hvori Urinen har henstaaet.
Hyppig1 Vandiadning’. Under normale Forhold udtømmes
Urinblæren 4—5 Gange i Døgnets Løb, og da altid om Dagen.
Hvis Vandladningen foregaar hyppigere eller om Natten, er der
altid særlige Grunde dertil.
Det kan skyldes en Forøgelse af Urinmængden, hvis Aarsager
er omtalt ovenfor, idet der altid sammen dermed vil følge en
hyppigere Vandladning. Hos mange Mennesker er imidlertid den
hyppigere Vandladning et omtrent konstant Forhold, og dens
Aarsag ligger da oftest i, at Vandet indeholder saa store Mængder
af Urinsyre, at denne ikke kan holdes opløst. Den udfældes da
som fine, naaleformede Krystaller, der svæver omkring i Urinen,
og som ved deres Stikken og Skæren i Blærevæggen ægger
denne til hyppigere Sammentrækninger og dermed følgende Urin-
udtømmelser.
Dette Forhold kan der rettes meget paa ved en passende
Kost (med intet eller kun lidet Kød, for derved at formindske
Urinsyrens Mængde). Saafremt Krystallerne faar Lejlighed til at
samle sig, kan de danne enten Grus eller Sten i Urinen, og derved
kan meget smertefulde og haardnakkede Lidelser opstaa.
Ufrivillig*, natlig* Vandladning*. Denne Svaghed kan findes
hos Børn lige indtil Overgangsalderen; i Almindelighed naar den
dog sjældent ud over det ottende Aar. I langt de fleste Tilfælde
ligger der — naar Talen da ikke er om stærkt forsømte Børn —
en bestemt Sygdom et Steds i Legemet til Grund, og Behandlingen
maa derfor i første Række rettes imod at finde denne Sygdom og
om muligt helbrede den. De Sygdomme, der hyppigst ses som
Aarsager, er: Orm, for snæver Forhud paa Kønslemmet,
Blegsot og adenoide Svulster i Svælget.