Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

162 Den toppede Overflade, som Hudpapillerne giver den egentlige Hud, udjævnes ikke af Overhuden, men denne hæves til Vejrs af Papillerne. I Haandflader og Fodsaaler, samt paa Fingre og Tæer, hvor Hudpapillerne ligger ordnede i lange, regelmæssige Rækker, bliver der herved paa Hudoverfladen dannet en Tegning af frem- springende Lister med mellemliggende Furer. Denne Tegning er næppe fuldstændig ens hos to Mennesker, og heraf har man be- nyttet sig til ved Fotografier af Fingeraftryk at kendetegne og gen- kende Forbrydere. Hudens Kirtler. Fra Epithelvævet paa Hudens Overflade sænker der sig en Mængde Kirtler ned i Dybden. Man skelner mellem to Slags. 1. Svedkirtlerne. De har Form som uforgrenede Rør, hvis nederste Ende er rullet op i et kugleformet „Nøgle“ (Fig. 109, S). Denne Del er den egentlige Kirtel, hvori Sveden dannes, medens den øvrige Del af Røret tjener som Udførselsgang (Fig. 109, u). Aab- ningen paa Hudens Overflade (Fig. 109, s) kaldes Svedporen. Svedvædsken indeholder en Del af Legemets Affaldsstoffer i opløst Tilstand. Selv naar Huden synes ganske tør, finder der dog en Afsondring af Sved Sted; den fordamper kun lige saa hurtigt, som den naar ud paa Overfladen. Der udskilles i Løbet af et Døgn henimod en Liter Svedvædske. 2. Talgkirtlerne (Fedtkirtlerne). Udførselsgangene fra disse Kirtler (Fig. 109, F) munder altid ud paa Hudoverfladen ved Ned- plantningsstedet for et Haar. De afsondrer en olieagtig Vædske, som holder Hudens Hornlag og Haarene bløde og bøjelige. — I Øregangen findes der Hudkirtler, som udskiller et ganske særligt Stof, Ørevoks. Det er en tyktflydende, olieagtig Substans af gullig Farve, som paa Grund af sin Klæbrighed jævnlig samler sig i Klumper i den snævre Øregang og da kan nedsætte Høre- evnen betydeligt. Ved at gaa med Vatpropper i Ørene bidrager man meget til at ophobe Ørevokset; og da det (undtagen i enkelte Sygdomstilfælde) er ganske unyttigt, bør man ikke gøre det. Hudens Farve. Den forskellige Farve, Huden har hos de enkelte Folkeracer, skyldes en Aflejring af fine Farvekorn (Pig- mentkorn) i Cellerne i Overhudens dybeste Lag. Hos de stærkt farvede Racer (Negrene) findes Farvestoffet i store Mængder og har en dyb, mørk Farve, medens det hos den hvide Race baade er sparsomt til Stede og lysere farvet.