Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
163 Naar man bliver solbrændt, skyldes det en Forøgelse af Farve- kornenes Antal; det er Solens Lysstraaler og ikke dens Varme- straaler, der er Skyld heri. Derfor bliver Solbrændtheden stær- kest under saadanne Forhold, hvor Lysvirkningen er særlig kraftig, f. Eks. i Klitter eller paa Vandet, hvor jo Tilbagekastningen af Lysstraaler er meget betydelig. Den stærkere Farve er et Be- skyttelsesmiddel -for Legemet, idet den hindrer Lyset i at virke saa irriterende paa Huden; som bekendt sker det lettere, at „Solen falder i“, naar Huden er bleg og uvant til den, end naar man er solbrændt. Dette forklarer ogsaa, hvorfor Negrene og de andre i Troperne levende Racer er saa stærkt farvede. Haarene. Der findes Haar over næsten hele Legemets Overflade, men kun paa Hovedet, i Armhulerne og omkring Køns- delene er de kraftigt udviklede. De staar overalt skraat ned gen- nem Huden (se Fig. 109), omsluttede af et Hylster, Haarsækken (Fig. 109, h), der er dannet ved en Nedkrængning af Overhuden. Op i Bunden af Haarsækken hvælver der sig fra Hudens dybeste Lag en kolbeformet Opsvulming (Fig. 109, a), den saakaldte Haar- papil. Den har rigelig Tilførsel af Blod og bliver derfor kraftigt ernæret. Det er fra Cellerne i Haarpapillen, at Haaret dannes. Der foregaar her en stadig og livlig Celledeling, og idet de nydannede Celler i Haaret løfter de ovenfor liggende til Vejrs, vokser Haaret i Længden. Ligesom i Overhuden dør Cellerne, efterhaanden som de hæves højere op, og deres Protoplasma forhorner. Saa- fremt Haarpapillen ødelægges, falder Haaret af, og der vokser intet nyt frem paa dets Sted. Haarets Farve hidrører fra smaa Farvekorn inde i Haar- cellerne. Hos ældre Mennesker aftager sædvanlig Farvekornene i Antal, og Haaret bliver da graat. Hos nogle kan der samtidig dannes en Mængde smaa Luftblærer i Cellernes Protoplasma, og derved faar Haaret en smuk, hvid Sølvglans. Hudmusklerne. Der findes i Huden en Mængde smaa, glatte Muskler, der som fine Strenge spænder sig fra Roden af Haarene skraat opefter til Overhuden (se Fig. 109, m). Deres Hverv er at hjælpe til, naar Huden skal tømmes for Blod, saaledes som det f. Eks. sker, naar man kommer ud i stærk Kulde. Idet de nemlig ligger paa kryds og tværs, vil de, naar de trækker sig sammen, klemme Hudens Væv imellem sig og derved bidrage