Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
166 med Lungerne. Der foregaar gennem Huden et Aandedræt, ved hvilket der optages Ilt i Blodet og udskilles Kulsyre. Maaden, paa hvilken dette sker, kendes ikke med fuld Sik- kerhed; dog er det vistnok utvivlsomt, at Kulsyren bortgaar op- løst i Sveden. Hos lavere Dyr spiller dette Hudaandedræt en langt større Rolle end hos Mennesket. Saaledes formaar en Frø at klare sig i længere Tid alene med den Ilt, den kan optage gennem Huden. Regulationen af Legemets Varmeafg-ift. Det er allerede omtalt, at der ved Svedens Fordampning kan finde en Udjævning Sted af den Virkning, som stærk Varme udøver paa Legemet. En langt større Rolle for Varmeregulationen spiller dog Hudens Blodkar. Der finder fra Hudens Overflade altid et Varmetab Sted. Efterhaanden som nemlig Blodet under sit Kredsløb naar fra Vævene i Legemets Indre ud i Huden, vil det føre store Mængder af Legemsvarmen med sig, og denne vil herude gaa tabt til den kolde Luft. Dette Tab af Legemsvarme er det, som Legemet søger at regulere, saa at Overgangen fra varme til kolde Omgivelser (eller omvendt) ikke kommer til at fremkalde for bratte Svingninger deri. 1. Som bekendt bliver Huden bleg og blodfattig, naar man fra Varmen kommer ud i kold Luft. Grunden hertil er, at Hudens Blodkar (støttet af Hudmusklerne) trækker sig saa kraftigt sammen, at de næsten ikke længer rummer noget Blod. Dette hindres altsaa i at komme ud til Overfladen, og der opnaas herved, at Legemsvarmen spærres inde i Legemets Indre. Saa længe denne Tilstand varer, føles den ubehagelig. Den fører jo nemlig med sig, at Huden ingen Andel faar i Legems- varmen, og som Følge heraf bliver Kuldens Indvirkning paa Føle- nerverne meget stærk, saa at man fryser. Derfor søger Legemet at indrette sig efter Forholdene, hvilket sker ved, at Forbrændingen i Vævene tager til, saa at Varmeproduktionen stiger. Dette kan yderligere fremskyndes ved kraftig Legemsbevægelse; og naar For- brændingen paa den Maade er naaet højt nok op, saa at Varme- produktionen er bragt i Overensstemmelse med det stedfindende Varmetab, vil der jo ikke længer være noget til Hinder for, at der kan aabnes for Blodkarrene i Huden. Dette sker da ogsaa; Blodet fylder paa ny Huden, og man føler sig atter varm.