Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

 14 inde i den foregaar en Virksomhed. Det begynder med, at der i Protoplasmaet opstaar en Uklarhed (Fig. 14); denne antager lidt efter lidt fastere og bestemtere Form og viser sig omsider som en tydelig, lille Draabe. Efterhaanden dannes der paa samme Maade bestandig flere Draaber, og idet de alle tiltager i Størrelse, smelter de til sidst sammen til een enkelt stor. For at faa Plads presser denne Protoplasmaet sammen til et tyndt, yderste Lag, medens Cellen hvælves ud til Siderne, og herved er det, at Bægerformen fremkommer. Til sidst bliver Presset saa stærkt, at Cellen brister paa sin frie Overflade, saa at Draabcn glider ud og breder sig hen over Epithelvævets Flade. Det, der saaledes afsondres i Tarmens Bægerceller, er en tynd, slimet Vædske; det er den, som bevirker, at Epithelbeklæd- ningen her ligesom paa alle andre indre Overflader i Legemet altid er fugtig og glat. Det Raamateriale, som Cellerne behøver til denne Fabrikation, opsuger de fra Blodet, og gennem en Række kemiske Omsætninger bearbejder de det, indtil det ligger færdig- dannet som en Draabe inde i Protoplasmaet. Kirtler. De Epithelceller, der som de beskrevne „Bæger- celler" formaar at fabrikere og udskille Stoffer, kaldes Kirtelceller', i Almindelighed er Indretningen dog ikke saa simpel som her. De afsondrende Celler ligger nemlig som Regel ikke enkeltvis, men er samlede i Smaagrupper, og en saadan Gruppe af Kir- telceller er altid paa en ejendommelig Maade sænket ned under a b c d Fig. 15. Forskellige Udviklingstrin af en Kirtel. Epithelvævets Overflade. Hvorledes dette ser ud, oplyses bedst ved at undersøge, hvorledes Dannelsen af det gaar for sig under Fosterets Udvikling.