Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Musklerne og deres Virksomhed. Den Muskelmasse, der ligger uden paa Skelettet, udgør om- trent 45 p. Ct. af Legemets Vægt. Den bestaar af en Mængde enkelte Muskler, som ved Hjælp af løst Bindevæv er tæt sammenknyttede (se Side 19); men ved at plukke Bindevævet i Stykker kan man løsne den enkelte Muskel fra Forbindelsen med Omgivelserne. Man vil da se, at Musklerne de fleste Steder ligger i flere Lag. Deres Form er noget forskellig; medens de paa Lemmerne og Halsen er langstrakte, er de paa Kroppen og Hovedet for største Delen affladede. Man skelner mellem den kødede Del af Musklen, den saakaldte Muskelbug, og Endesenerne. Den finere Bygning er omtalt Side 24. Muskelsenerne. De fleste af Skelettets Muskler fortsætter sig (som nævnt Side 26) i hver Ende med en Sene. Disse hæfter sig til Skelettet paa den Maade, at det Bindevæv, hvoraf de bestaar, fortsætter sig umiddelbart over i Knoglens Benhinde. Man kalder det af Tilhæftningsstederne, som ligger nærmest ved Kroppens Akse, for Musklens Udspring, medens det andet be- nævnes dens Fæste. Undertiden er en af Endesenerne spaltet i flere, der hæfter sig paa forskellige Steder; man kalder da Musklen flerhovedet. Der er i Ansigtet en Del Muskler, som hæfter sig til Huden (de „mimiske Muskler"); de ender ikke med nogen Sene, men fastgøres ved, at det Bindevæv, som om- giver dem, fortsætter sig over i Hudens Bindevæv. Senernes Form er noget vekslende. De kan være afrun- dede eller flade; nogle er ganske korte, andre derimod meget lange og slanke. De virker da som Træktove, der gør det muligt, 12*