Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

180 at selve Musklerne kan ligge, hvor der er bedst Plads til dem, undertiden et godt Stykke fra de Steder, hvor deres Sener hæfter sig til Skelettet. Saaledes ligger jo de Muskler, der skal bevæge Fingrene, og hvis Angrebspunkter paa Skelettet er nede paa Haanden, helt oppe paa Underarmen. De lange Sener holdes paa deres Plads ved Hjælp af stærke Bindevævsbaand, som lægger sig uden om dem og holder dem ind mod Skelettet (se f. Eks. Fig. 123, 12). Paa de Steder af Legemet, hvor Muskelsenerne vilde faa for stor en Gnidningsmodstand mod det omgivende Væv (naar de f. Eks. skal passere gennem Bindevævet i Haandfladen), er de omsluttede af de saakaldte Seneskeder, inde i hvilke de glider. Det er rørformede Hylstre af Bindevæv, som paa Indsiden er beklædte med Epithelvæv (Fig. 111, b). Det Stykke af Senen, Fig. 111. Skematisk Tegning af et Stykke af en Seneskede. Senen tænkes overskaaren inde i Skeden, og Stykkerne trukne omtrent helt ud. S Muskelsenen, a Epithelbeklædningen paa Senen, b Epithelbeklædningen paa Seneskedens Inderflade. c Bindevævslaget i Skeden. som ligger inde i Hylstret, er ligeledes beklædt med Epithelvæv (Fig. 111, d). Naar Senen under Musklens Arbejde bevæger sig, foregaar Gnidningen altsaa mellem disse to epithelklædte Flader, der paa Grund af den Afsondring af slimet Vædske, som foregaar fra dem, er glatte. (Smign. Forholdet ved Hjertesækken og ved den af Brysthinden dannede Sæk omkring Lungerne.) Hvor en Sene kommer til at gnide op mod en Knogledel, er der mellem dem indskudt en saakaldt Slimsæk. Det er en lille Sæk, hvis tynde Væg bestaar af Bindevæv med en inderste Be- klædning af Epithel; herfra afsondres en slimet Vædske, som fylder Sækken, og denne kommer derved til at ligge som en blød Stød- pude mellem Senen og Knoglen. I enkelte Muskler, f. Eks. paa Underlivsvæggen, er den kødede Del afbrudt af Senestriber, der strækker sig paa tværs gennem Musklernes Masse (se Fig. 116, 12). Man forstaar, at dette maa bevirke ganske særlige Sammentrækningsforhold, der staar i Forbindelse med de specielle Opgaver, som Musklerne i vedkom-