Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

182 Muskelbugen og Endesenerne indrettet paa en særlig Maade. Der strækker sig fra Senen et Seneblad op i Musklen (eller paa Siden af den), og til dette fæster Muskeltraadene sig ligesom Ribberne i en Fjer til Skaftet (se f. Eks. Fig. 122, 1—2). Denne Ordning medfører, at hver enkelt af Traadene bliver meget kortere end ved at strække sig gennem Muskelbugens hele Længde; men paa den anden Side bliver der mange flere af dem. Der bliver altsaa kun Tale om smaa Forkortelser (hvilket udlignes ved den korte Vægtstangsarm), men til Gengæld opnaas en saa meget større Kraftudfoldelse. En saadan Muskel kaldes fjeret (eller hvis Sene- bladet strækker sig op paa dens Side: halvfjeret). De er meget kraftige; saaledes er bl. a. Deltamusklen, Laarets Strækkemuskel, Laarets Bøjemuskler og den store Lægmuskel byggede. — Der er endnu et Forhold ved Musklernes Anbringelse, som har Betydning for Muskelkraftens Udnyttelse. Hver enkelt Muskel er nemlig i Virkeligheden noget kortere end Afstanden mellem dens Tilhæftningssteder til Skelettet; og naar den befinder sig i Hviletilstand, er derfor dens Fibre altid noget strakte (ligesom en elastisk Snor kan strækkes). Dette medfører den For- del, at selv den mindste Sammentrækning i en Muskel straks giver sig Udslag i Bevægelse. [Strækningen kan tydeligt iagttages, naar en Muskel ved en Operation eller et Ulykkestilfælde skæres tværs over; man ser da nemlig, at de to Snitflader trækker sig bort fra hinanden]. De forskellige Former for Bevægelse. Musklerne er altsaa grupperede omkring Ledene; og hver af dem udfører een bestemt Slags Bevægelse i det Led, hvortil den hører. Der er Muskler, som bøjer Ledene; de kaldes Bøjemuskler (Fleksorer). Andre strækker Ledene og kaldes Strækkemuskler (Ekstensorer). Der er endvidere Muskler, som fører Legemsdelene ind mod Midtlinien; de kaldes Nærmemuskier (Adduktorer). Andre derimod udfører den modsatte Bevægelse og kaldes Fjernemuskier (Abduk- torer). Der er endelig Muskler, som kan dreje vedkommende Legemsdel om sin Længdeakse; de kaldes Drejemuskler (Rotatorer). Samarbejdet mellem Musklerne. Naar en Bevægelse ud- føres, eller naar en Legemsdel holdes stille i en bestemt Stilling, er det meget sjældent, at dette kun skyldes en enkelt Muskels Arbejde. Næsten altid finder der en Samvirken Sted mellem flere Muskler; og den Sikkerhed og Styrke, hvormed Bevægelsen udføres,