Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

 185 alene, hvad der nu dannes, men ogsaa alt, hvad der efterhaanden havde ophobet sig. Og saa snart dette er sket, genvinder Cellerne deres oprindelige Arbejdsevne. Overanstrengelse af Musklerne. Man forstaar ved Over- anstrengelse det Arbejde, som udføres til Trods for, at Træthedsfornemmelsen har indfundet sig med sit Krav om Hvile. Ved jævnlig gentagen Overanstrengelse vil Musklerne efter- haanden tage varig Skade. Den stærke Forgiftning, som Muskel- cellerne saa hyppigt og saa længe ad Gangen bliver udsatte for, vil nemlig føre til, at de lidt efter lidt svækkes, saa at den Kraft, hvormed de trækker sig sammen, gradvis tager af. Derfor er enhver Overanstrengelse af Legemet undergravende for dets Sundhed. Den tærer paa Legemets Styrke, saa at man ældes for tidligt, og Modstandskraften mod Sygdomme gaar tabt. De enkelte Muskler og deres Virkninger. Ryggens Muskler. Kappemusklen (Hættemusklen). Det er en flad, tresidet Muskel, der dækker Nakken og den øverste Del af Rygfladen (Fig. 113, 7—12). Dens Fibre udgaar fra Hvirvelsøjlen og samler sig ud mod Skulderen. Udspringet strækker sig i en Linie fra Nakken helt ned til Lænderegionen. Det sker med et fladt Seneblad (Fig. 113, 10), som øverst oppe kommer fra Nakkebenet og derefter udgaar fra Torntappene paa samtlige Hals- og Brysthvirvler. Fra dette Ud- spring samler Muskelfibrene sig ud mod Skulderen, hvor Fæstet foregaar med et smallere Seneblad (Fig. 113, s) paa følgende Maade: De øverste Fibre, som kommer fra Nakken (Fig. 113, 11), hæftes til den yderste Ende af Nøglebenet; derefter gaar Tilhæftningen over paa Skulderbladskammens Fremspring, saaledes at et mel- lemste Parti af Musklen (Fig. 113, 9) hæftes her; endelig hæftes et sidste, nederste Parti (Fig. 113,7) til Resten (den inderste Del) af Skulderbladskammen.