Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

212 Nerverne er Strenge af forskellig Tykkelse, udgaaende saavel fra Hjernen som fra Rygmarven; nogle af dem er traadfine, andre kan opnaa Fingertykkelse. De er i Modsætning til de to først- nævnte Organer sejge, hvilket skyldes deres store Indhold af Bindevæv (se Side 32). De udgaar parvis, een til højre og een til venstre Legemsside; fra Hjernen kommer 12 Par, som gaar ud gennem Huller i Hovedskallen, og fra Rygmarven 31 Par, som gaar ud i Mellemrummene mellem Hvirvelbuerne. En Nerve bestaar af en Mængde tæt sammenpakkede, længde- løbende Nervetraade. Nogle af disse gaar fra Celler i Hjernen eller Rygmarven udefter til Organerne i Legemet; andre derimod gaar fra Legemets Overflade indefter til Hjerne- eller Rygmarvs- celler. Ved Hjælp af de udadgaaende Traade iværksætter og styrer Cellerne i de forskellige Hjerne- og Rygmarvscentrer (se Side 32) hver sin Del af hele den mangfoldige Virksomhed, der foregaar i Legemet: Alle bevidste og ubevidste Bevægelser, Talen, Aande- drættet, Hjertevirksomheden, Fordøjelsesorganernes Arbejde, al Kir- telafsondring o. s. v. — Ved Hjælp af de indadgaaende Traade ledes Indtrykkene fra Omverdenen ind til Bevidstheden; det er de saakaldte Sansenervetraade: for Følelsen, Smagen, Lugten, Synet og Hørelsen. Medens de Nervetraade, som leder Føleindtrykkene, er ud- bredte over hele Legemets Overflade, har derimod de andre Sanse- nervetraade deres begrænsede Udbredningsomraade: Sanseorga- nerne (Tungen, Næsehulen, det indre Øre og Øjet). Nervetraa- dene fra Øjet, Øret og Næsehulen ledes ind gennem deres egne særlige Nerver (Synsnerve, Hørenerve, Lugtenerve); derimod ligger Smagsnervetraadene og hyppigst ogsaa Følenervetraadene indlejrede i almindelige Nerver sammen med Nervetraade af anden Art. Rene Følenerver, som kun indeholder Følenervetraade og ingen udad- gaaende Traade (til Muskler eller andre Organer), er derfor sjældne. Nervesystemets Virksomhed. Følesansen. Følenervetraadene begynder i Hudpapillerne med smaa, kolbeformede Opsvulminger. Saa snart en af disse bliver ramt af et Indtryk ude fra (Berøring, Stik, Hede, Kulde o. s. v.), opstaar der i den en saakaldt Nervestrøm, som derpaa hurtigt for- planter sig indefter gennem Nervetraaden og til sidst naar ind til