Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
bestemte Celler i Hjernen. Den Virksomhed, som derved opstaar i
disse, er Aarsagen til, at Bevidstheden om Sanseindtrykket dannes.
Nervetraadene tjener altsaa som Telegraftraade, der sætter Hudens
Overflade i Forbindelse med bestemte Cellegrupper i Hjernen.
Grunden til, at man kan skelne mellem de forskellige Arter
af Indtryk: Berøring, Smerte, Hede og Kulde, ligger i, at der
findes forskellige Slags Følenervetraade. Der er Traade, som kun
lader sig paavirke af Berøringsindtryk, medens hverken Hede,
Kulde, Stik eller andet formaar at fremkalde nogen Strøm i dem.
Hver Gang der til Hjernen indløber en Melding gennem en af
disse Nervetraade, vil der derfor opstaa Bevidstheden om et Berø-
ringsindtryk, og nogen Fejltagelse fra Hjernens Side er ikke mulig.
Men paa samme Maade er der Traade, som kun paavirkes af
Smerteindtryk, andre som kun paavirkes af Hedeindtryk, og
endelig nogle, som kun paavirkes af Kuldeindtryk. Alle disse
forskellige Arter af Traades Endekolber ligger spredte imellem
hinanden hen over Huden.
[Man kan overbevise sig om dette Forhold ved et Forsøg.
Den elektriske Strøm har den Evne at kunne fremkalde Nerve-
strøm i en hvilken som helst Nervetraad. Man sætter da den
fine Spids af en elektrisk Traadledning mod Huden og bevæger
den langsomt. Der faas da eet Øjeblik en Fornemmelse af Be-
røring; i det næste af Smerte, af Hede eller af Kulde, alt efter
Arten af de Nervetraade, som i det enkelte Øjeblik bliver ramte
af den elektriske Strøm.]
Nervetraadenes Endekolber ligger ikke lige tæt overalt i
Huden; særlig paa Fingrene og paa Tungespidsen er Berørings-
traadene overordentlig talrigt til Stede.
Smagssansen. Smagsnervetraadene kommer fra Mundhulen,
og da særlig fra den bageste Del af Tungeryggen. Der findes
her en Del vorteformede Ophøjninger, og i disse ligger Ende-
traadene, som med deres Spidser rager helt ud paa Slimhindens
Overflade. Herfra føres Nervetraadene gennem to af Hjerne-
nerverne op til Celler i Hjernen, der modtager Smagsindtrykkene
og skaber Bevidsthed derom.
Ligesom inden for Følesansen er der forskellige Slags Traade,
der hver kun leder sin bestemte Art af Indtryk og derigennem
gør, at Hjernen kan skelne mellem dem. Der er altsaa Traade,
som kun sættes i Virksomhed af sure Stoffer; andre, som kun