Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
213 bestemte Celler i Hjernen. Den Virksomhed, som derved opstaar i disse, er Aarsagen til, at Bevidstheden om Sanseindtrykket dannes. Nervetraadene tjener altsaa som Telegraftraade, der sætter Hudens Overflade i Forbindelse med bestemte Cellegrupper i Hjernen. Grunden til, at man kan skelne mellem de forskellige Arter af Indtryk: Berøring, Smerte, Hede og Kulde, ligger i, at der findes forskellige Slags Følenervetraade. Der er Traade, som kun lader sig paavirke af Berøringsindtryk, medens hverken Hede, Kulde, Stik eller andet formaar at fremkalde nogen Strøm i dem. Hver Gang der til Hjernen indløber en Melding gennem en af disse Nervetraade, vil der derfor opstaa Bevidstheden om et Berø- ringsindtryk, og nogen Fejltagelse fra Hjernens Side er ikke mulig. Men paa samme Maade er der Traade, som kun paavirkes af Smerteindtryk, andre som kun paavirkes af Hedeindtryk, og endelig nogle, som kun paavirkes af Kuldeindtryk. Alle disse forskellige Arter af Traades Endekolber ligger spredte imellem hinanden hen over Huden. [Man kan overbevise sig om dette Forhold ved et Forsøg. Den elektriske Strøm har den Evne at kunne fremkalde Nerve- strøm i en hvilken som helst Nervetraad. Man sætter da den fine Spids af en elektrisk Traadledning mod Huden og bevæger den langsomt. Der faas da eet Øjeblik en Fornemmelse af Be- røring; i det næste af Smerte, af Hede eller af Kulde, alt efter Arten af de Nervetraade, som i det enkelte Øjeblik bliver ramte af den elektriske Strøm.] Nervetraadenes Endekolber ligger ikke lige tæt overalt i Huden; særlig paa Fingrene og paa Tungespidsen er Berørings- traadene overordentlig talrigt til Stede. Smagssansen. Smagsnervetraadene kommer fra Mundhulen, og da særlig fra den bageste Del af Tungeryggen. Der findes her en Del vorteformede Ophøjninger, og i disse ligger Ende- traadene, som med deres Spidser rager helt ud paa Slimhindens Overflade. Herfra føres Nervetraadene gennem to af Hjerne- nerverne op til Celler i Hjernen, der modtager Smagsindtrykkene og skaber Bevidsthed derom. Ligesom inden for Følesansen er der forskellige Slags Traade, der hver kun leder sin bestemte Art af Indtryk og derigennem gør, at Hjernen kan skelne mellem dem. Der er altsaa Traade, som kun sættes i Virksomhed af sure Stoffer; andre, som kun