Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
paavirkes af salte, af bitre o. s. v. [Spidsen af en elektrisk Traad-
ledning, der føres hen over Tungen, vil derfor vekselvis „smage"
surt, salt, bittert o. s. v., alt efter de Traade, den i det enkelte
Øjeblik er i Berøring med.]
Smagsnervetraadene paavirkes kun af flydende Stoffer;
af fuldstændig uopløselige, faste Stoffer vil man ingen Smags-
fornemmelse faa. Ofte fremkommer Smagen først, naar vedkom-
mende Stof har opholdt sig en lille Tid inde i Munden og er
blevet udblødt af Spyttet.
Smagssansen støttes stærkt ved Medvirkning saavel af Føle-
nervetraadene i Mundhulen som af Lugtenerverne i Næsehulen.
Lugtesansen. Nervetraadene kommer fra Overfladen af Slim-
hinden i den øverste, bageste Del af Næsehulen. De gaar
herfra gennem deres egen 'Nerve til Celler i Hjernen, som mod-
tager Indtrykkene og skaber Bevidstheden derom.
Lugtenervetraadene paavirkes kun af luftformige Stoffer
(derunder ogsaa Stoffer i Dampform); et fast Stof er følgelig kun lug-
tende, naar der kan foregaa en — omend svag — Fordampning fra det.
Synssansen. Nervetraadene kommer fra Øjet. De to Øjne
ligger i hver sin tragtformede Grube, Øjenhulen, fortil i Hoved-
Fig. 127. Vandret Snit gennem det venstre Øje. Ske-
matisk. h Hornhinde, r Regnbuehinde, s Senehinde.
a Aarehinde. n Nethinde. S Synsnerve, v Forreste
Øjekammer, g Bageste Øjekammer. Z Linse.
skallen; i Bunden af
Gruben er der en Aab-
ning, gennem hvilken
Synsnerven kommer
ud fra Hjernen.
Øjet har omtrent
Form som en Kugle.
Yderst er det beklædt
med en sejg, hvid
Bindevævshinde, Se-
nehinden (Fig. 127).
I denne findes fortil
en cirkelrund Ud-
skæring, hvor den er
erstattet af en klar,
gennemsigtig Hin-
de, Hornhinden, som
hvælver sig lidt stær-
kere frem. Paa sin