Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
Indside er Senehinden beklædt med Aarehinden, i hvilken der løber en Rigdom af Blodkar. Fortil, hvor Senehinden og Hornhin- den gaar over i hinanden, bøjer Aarehinden af og stiller sig som en lodret Plade gennem Øjets Hulrum, delende dette i et forreste og et bageste Kammer. Denne Del af Aarehinden kaldes Regn- buehinden, og den er farvet (blaa, graa, brun o. s. v.). I dens Midte findes et cirkelrundt Hul, Pupillen, gennem hvilket Lyset naar ind i Øjets Indre. Bag ved Pupillen ligger et krystalklart Legeme, Linsen, fastholdt af Muskelfibre, der fra Aarehinden spæn- der sig ud til den. Det forreste Øjekammer er fyldt af en klar, vandagtig Vædske; det bageste af en ligeledes klar, geléagtig Masse, Glaslegemet. Naar Synsnerven er kommen ud fra Hovedskallens Indre gennem Aabningen i Øjenhulens Baggrund, støder den paa Øjets bageste Del; den gennemborer her Senehinden og Aarehinden og breder sit uhyre talrige Indhold af Traade ud over Aarehindens Inder- flade. Denne Belægning af Synsnervetraade danner altsaa den inderste Del af Øjets Væg og kaldes Nethinden. — Hver enkelt af Nethindens Nervetraade ender med en lille, stavformet Fortykkelse; og alle disse Smaastave ligger kompakt ved Siden af hinanden som de enkelte Sten i en Mosaik. [Tværsnittet af en saadan Endestav er ca. 4/1000 Millimeter.] Paa denne Mosaikflade fotograferes der et Billede af den Genstand, Øjet er rettet imod. Baade Linsen og Glaslegemet „bryder" nemlig Lysstraalerne paa samme Maade, som Linserne i et Foto- grafiapparat gør det, og Brydningen sker saaledes, at Billed- dannelsen netop foregaar paa Nethinden. Der vil da opstaa Nervestrøm i alle de Nervetraade, paa hvis Endestave Billedet staar dannet; ligesom nemlig Berøringsindtryk er Strømfremkalder i Følenervetraadene, er Lysindtryk det i Synsnervetraadene. Nerve- strømmen bliver ledet ind til Celler i Hjernen, og ved den Virk- somhed, som disse derved sættes i, vil Bevidstheden om Lys- indtrykket blive dannet. Det er nødvendigt, at Billedet staar skarpt paa Nethinden. Det maa være saaledes, at hvert enkelt Punkt af Genstanden i sin fotografiske Gengivelse ikke naar uden for en Taps (d. v. s. en Nervetraadendes) Omraade. I modsat Fald bringer to (eller flere) Nervetraade Bud til Hjernen om det samme Lyspunkt, og derved forvirres Hjernens Bearbejdelse af Indtrykkene, og Synsopfattelsen bliver usikker: man ser utydeligt.