Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indside er Senehinden beklædt med Aarehinden, i hvilken der
løber en Rigdom af Blodkar. Fortil, hvor Senehinden og Hornhin-
den gaar over i hinanden, bøjer Aarehinden af og stiller sig som
en lodret Plade gennem Øjets Hulrum, delende dette i et forreste
og et bageste Kammer. Denne Del af Aarehinden kaldes Regn-
buehinden, og den er farvet (blaa, graa, brun o. s. v.). I dens
Midte findes et cirkelrundt Hul, Pupillen, gennem hvilket Lyset
naar ind i Øjets Indre. Bag ved Pupillen ligger et krystalklart
Legeme, Linsen, fastholdt af Muskelfibre, der fra Aarehinden spæn-
der sig ud til den.
Det forreste Øjekammer er fyldt af en klar, vandagtig Vædske;
det bageste af en ligeledes klar, geléagtig Masse, Glaslegemet.
Naar Synsnerven er kommen ud fra Hovedskallens Indre gennem
Aabningen i Øjenhulens Baggrund, støder den paa Øjets bageste
Del; den gennemborer her Senehinden og Aarehinden og breder
sit uhyre talrige Indhold af Traade ud over Aarehindens Inder-
flade. Denne Belægning af Synsnervetraade danner altsaa den
inderste Del af Øjets Væg og kaldes Nethinden.
— Hver enkelt af Nethindens Nervetraade ender med en
lille, stavformet Fortykkelse; og alle disse Smaastave ligger
kompakt ved Siden af hinanden som de enkelte Sten i en Mosaik.
[Tværsnittet af en saadan Endestav er ca. 4/1000 Millimeter.] Paa
denne Mosaikflade fotograferes der et Billede af den Genstand,
Øjet er rettet imod. Baade Linsen og Glaslegemet „bryder"
nemlig Lysstraalerne paa samme Maade, som Linserne i et Foto-
grafiapparat gør det, og Brydningen sker saaledes, at Billed-
dannelsen netop foregaar paa Nethinden. Der vil da opstaa
Nervestrøm i alle de Nervetraade, paa hvis Endestave Billedet
staar dannet; ligesom nemlig Berøringsindtryk er Strømfremkalder i
Følenervetraadene, er Lysindtryk det i Synsnervetraadene. Nerve-
strømmen bliver ledet ind til Celler i Hjernen, og ved den Virk-
somhed, som disse derved sættes i, vil Bevidstheden om Lys-
indtrykket blive dannet.
Det er nødvendigt, at Billedet staar skarpt paa Nethinden. Det
maa være saaledes, at hvert enkelt Punkt af Genstanden i sin
fotografiske Gengivelse ikke naar uden for en Taps (d. v. s. en
Nervetraadendes) Omraade. I modsat Fald bringer to (eller flere)
Nervetraade Bud til Hjernen om det samme Lyspunkt, og derved
forvirres Hjernens Bearbejdelse af Indtrykkene, og Synsopfattelsen
bliver usikker: man ser utydeligt.