Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
216 For at Billeddannelsen kan foregaa nøjagtigt paa Nethinden, ligegyldig i hvad Afstand Genstanden befinder sig, er Øjet saa- ledes indrettet, at det efter Behov kan bryde Lysstraalerne svagere (ved fjerne Genstande) eller stærkere (ved nære Gen- stande). Man kalder dette Øjets Accomodation. Det sker ved Hjælp af de Muskler, som fastholder Linsen, idet de ved deres Træk snart afflader denne (hvilket giver svagere Brydning), og snart sammentrykker den, saa at den krummes stærkere (hvilket giver stærkere Brydning). Med Alderen mister Linsen noget af sin Evne til at lade sig sammentrykke; Følgen heraf bliver, at Øjet ikke kan foretage den stærke Brydning af Lysstraalerne, som skal til, for at Billeddannel- sen af nære Genstande kan foregaa paa Nethinden. Medens . et ældre Menneske derfor paa Afstand ser skarpt nok, bliver Synet utydeligt, saa snart Tingene skal ses nærved (f. Eks. ved Læsning); man kalder dette Langsynethed. Nærsynethed bestaar i, at Linsen ikke kan afflades tilstrækkelig meget til, at den svage Brydning af Lysstraalerne, som skal fore- gaa over for fjerne Genstande, kan finde Sted. Saa snart man skal se paa Afstand, brydes altsaa Straalerne for stærkt, saa at deres Samling ikke foregaar nøjagtigt paa Nethinden, men lidt foran den. Billedet kommer følgelig ikke til at staa skarpt paa Nethinden, og Synsopfattelsen bliver usikker. Da Samlingen af Lysstraalerne i et nærsynet Øje finder Sted foran Øjets Baggrund, siger man om det, at det er „for langt“. Omvendt kaldes et langsynet Øje „for kort“, fordi Brydningen ikke er stærk nok til at faa Straalerne samlede, inden de har naaet Øjets Baggrund („de samles først bag ved denne"). Paa det Sted af Øjebaggrunden, hvor Synsnerven bryder ind, kan ingen Synsopfattelse finde Sted; og dette Sted kaldes derfor det blinde Punkt. Man kan overbevise sig om dets Tilstedeværelse ved at dække for det venstre Øje og ufravendt fæste det højre ved den lille ■. Naar Hovedet da langsomt nærmes og fjernes fra Bogen inden for en Afstand af 6—12 Tommer, vil den store ■ i en bestemt Afstand ganske forsvinde; i dette Øjeblik falder dens Billede paa det blinde Punkt.