Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
For at Billeddannelsen kan foregaa nøjagtigt paa Nethinden,
ligegyldig i hvad Afstand Genstanden befinder sig, er Øjet saa-
ledes indrettet, at det efter Behov kan bryde Lysstraalerne
svagere (ved fjerne Genstande) eller stærkere (ved nære Gen-
stande). Man kalder dette Øjets Accomodation. Det sker ved Hjælp
af de Muskler, som fastholder Linsen, idet de ved deres Træk
snart afflader denne (hvilket giver svagere Brydning), og snart
sammentrykker den, saa at den krummes stærkere (hvilket giver
stærkere Brydning).
Med Alderen mister Linsen noget af sin Evne til at lade sig
sammentrykke; Følgen heraf bliver, at Øjet ikke kan foretage den
stærke Brydning af Lysstraalerne, som skal til, for at Billeddannel-
sen af nære Genstande kan foregaa paa Nethinden. Medens
. et ældre Menneske derfor paa Afstand ser skarpt nok, bliver
Synet utydeligt, saa snart Tingene skal ses nærved (f. Eks. ved
Læsning); man kalder dette Langsynethed.
Nærsynethed bestaar i, at Linsen ikke kan afflades tilstrækkelig
meget til, at den svage Brydning af Lysstraalerne, som skal fore-
gaa over for fjerne Genstande, kan finde Sted. Saa snart man
skal se paa Afstand, brydes altsaa Straalerne for stærkt, saa at
deres Samling ikke foregaar nøjagtigt paa Nethinden, men lidt
foran den. Billedet kommer følgelig ikke til at staa skarpt paa
Nethinden, og Synsopfattelsen bliver usikker. Da Samlingen af
Lysstraalerne i et nærsynet Øje finder Sted foran Øjets Baggrund,
siger man om det, at det er „for langt“. Omvendt kaldes et
langsynet Øje „for kort“, fordi Brydningen ikke er stærk nok til
at faa Straalerne samlede, inden de har naaet Øjets Baggrund
(„de samles først bag ved denne").
Paa det Sted af Øjebaggrunden, hvor Synsnerven bryder ind,
kan ingen Synsopfattelse finde Sted; og dette Sted kaldes derfor det
blinde Punkt. Man kan overbevise sig om dets Tilstedeværelse ved at
dække for det venstre Øje og ufravendt fæste det højre ved den lille ■.
Naar Hovedet da langsomt nærmes og fjernes fra Bogen inden for
en Afstand af 6—12 Tommer, vil den store ■ i en bestemt Afstand
ganske forsvinde; i dette Øjeblik falder dens Billede paa det blinde
Punkt.