Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

222 Forholdet mellem legemlig- og aandelig* Sundhed. Vi har set, hvorledes al aandelig Virksomhed beror paa bestemte fysiske Processer i Nervesystemets.Celler, og hvorledes al legemlig Virksomhed styres af Nerveceller. Det fremgaar heraf, at Be- tingelserne for legemlig og aandelig Sundhed ikke lader sig adskille. Kun i et sundt Legeme er det muligt at bringe de aandelige Evner til fuld og harmonisk Udvikling. Til denne Forstaaelse maa der særlig i Børneopdragelsen tages det største Hensyn. Hovedvægten maa, indtil et Par Aar ind i Overgangsalderen, lægges paa den legemlige Udvikling; den er Grundpillen, som skal bære, ikke alene det fysiske Liv, men ogsaa al Mulighed for aandelig Uddannelse. Ved at Opdrageren for ivrigt presser Børnene til aandeligt Arbejde, sker det kun alt for ofte, at han hindrer en rolig og sund Udvikling hos dem. Det er jo bekendt nok, at „ Skoleduksen “ næsten altid i en modnere Alder sakker bagud for de Kammerater, der i Skoletiden viste langt ringere Evner. — Man vil nu ogsaa forstaa, hvilken Rolle det spiller for Skolens Undervisning, at Børnene ikke er syge eller legemlig for- sømte (ved mangelfuld Ernæring eller af anden Grund). Aandelig* Udvikling* og* Opdragelse. Ligesom en Muskel ved stadig Brug udvikles i Styrke og Ydeevne, saaledes gaar det ogsaa Nervesystemet. Ved systematisk at indøve Nervecellerne i deres Arbejde kan man skabe en Udvikling i de aandelige Evner. Herpaa er det, at Opdragelse beror; og dens Værdi afhænger af, om man træffer det rigtige Valg af de aandelige Evner, som man i særlig Grad søger at opøve. Ved dette Valg maa man gøre sig det klart, at Opdragelsen for at naa sit Maal: at hjælpe Eleven til at blive et iagttagende og tænkende Menneske, uophørligt maa indrette sin Metode her- efter. Den gængse Form for Udenadslæren, der endog ofte kræver, at Eleven i sin Gengivelse skal holde sig til Bogens Ord, er uden Værdi som Opdragelsesmiddel. Den virker, saafremt Eleverne virkelig lader sig tvinge ind under den, endog hæmmende paa Udviklingen. Den lægger nemlig et saa stærkt Beslag paa Hjernens Ydeevne, at den bliver en Hindring for Udfoldelsen af de Evner, som først og fremmest bør udvikles: Evnen til selv- stændigt at kunne opfatte og tilegne sig et Stof; til bevidst at kunne bruge sine Sanser og gøre Erfaringer.