Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

231 Irritation fremkalder en stærkere Forbrænding i Legemet. Denne Temperaturstigning kan Bakterierne ikke taale; de svækkes, saa at saavel deres Formering som Produktionen af Affaldsstoffer tager af. Derfor maa man aldrig, naar en Infektionssygdom virkelig frem- byder Fare, anvende temperaturnedsættende Medikamenter. 4. Der dannes endelig Modgifte, idet Bakteriegiftene ægger Lege- mets Celler til Produktion af en Række ganske nye Stoffer, som de tidligere slet ikke gav sig af med at frembringe. Disse Stoffer er dels Modgifte, der ophæver (neutraliserer) Bakteriegiftene, og dels virker de dræbende paa Bakterierne. Denne Side af Forsvaret er sikkert den vigtigste, i hvert Fald over for de akutte (d. v. s. hurtigt forløbende) Infektionssygdomme. Ad disse forskellige Veje er det, at Legemet i de Tilfælde, som ender med Helbredelse, faar dræbt alle Bakterierne og ud- skilt deres Gifte. Serumbehandling’. En Del af Menneskets Infektionssyg- domme kan ogsaa opstaa hos Dyr; og der dannes da i vedkom- mende Dyrs Blod ganske de samme Modgifte som i Menne- skets. Saafremt saadant Blod tappes ud og behandles saaledes, at den klare Blodvædske skilles fra de faste Bestanddele, vil man i denne Blodvædske have store Mængder af Modgifte opløst. Denne Vædske er det, man kalder Serum. Særlig anvendt er Serum ved Behandling af Difteritis. Man sprøjter, saa vidt muligt paa Sygdommens første Dag, Difteriserum ind i den syges Blod. De nys ankomne Bakterier modtages alt- saa straks af en stor Mængde Modgift og bliver derved fra første Færd af svækkede. Resultatet bliver et mildt Forløb af Difteri- sygdommen. Ogsaa for andre Infektionssygdomme forsøger man en lignende Serumbehandling, og for fleres Vedkommende er det lykkedes (Pest og Stivkrampe). Vaccination anvendes for at forebygge Koppesygdommen. Man kender fra Mæslinger det Forhold, at et Menneske, der een Gang har haft denne Sygdom, ikke senere angribes af den. Grunden hertil er, at Modgiftene holder sig i Blodet, saa længe man lever. Noget lignende er Tilfældet med flere andre Infek- tionssygdomme, kun er det sjældent, at Tilstanden varer hele Livet igennem; ved Koppesygdommen gaar der indtil 7 Aar, inden Modgiftene er udskilte, og i denne Tid er man altsaa beskyttet