Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

230 Ved Lungetuberkulose sidder Betændelsen i Lungerne; fra først af sædvanlig i Spidsen. Saafremt Bakterierne ikke bliver tilintetgjorte, trænger de ud i det omgivende Væv, stadig forfulgte af de hvide Blodlegemer, saa at bestandig større Partier af Lun- gerne bliver inddragne under Betændelsen. Naar den syge hoster og spytter, kan der i det opspyttede findes Materie, kommende direkte fra det angrebne Lungevæv og indeholdende Tuberkulose- bakterier. Ved Tyfus sidder Betændelsen i Tarmen, spredt paa mange Steder. Med den syges Afføring bortgaar der jævnlig Materie, indeholdende Tyfusbakterier. Ved Difteritis har Betæn- delsen sin Plads i Svælget og undertiden i den øverste Del af Luftrøret. Materien er her sammenklæbet med Rester af ødelagt Slimhindevæv, hvorved der dannes sejge, graalige Skorper, som beklæder større eller mindre Flader af Svælget og Luftrøret („Pletter", „Belægninger"). I den Slim, som den syge spytter op fra Halsen, findes der Difteritisbakterier; og særlig talrige er de naturligvis i „Belægningerne", af hvilke der ofte følger Stykker med i det opspyttede. Ved Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper og endnu flere Sygdomme sidder Betændelsen i Huden. Förgiftningen af Legemet. Ligesom alle andre levende Celler (se under Amøben Side 6) udskiller Bakterierne Affalds- stoffer; disse kommer ud i det omgivende Legemsvæv, hvor de bliver optagne i Blodet og altsaa fordelte ud over hele Legemet. De er giftige, idet de virker ødelæggende paa Celleproto- plasmaet i de forskellige Organer, og herved er det, at Sygdom- menes forskellige Symptomer opstaar (Smerter i Hovedet eller andre Steder i Legemet, Svimmelhed, Uklarhed eller andre Symp- tomer fra Nervesystemets Side; Feber; Svækkelse o. s. v.). Or- ganerne kan ved Forgiftningen blive helt ødelagte; særlig udsatte er Nyrerne (se nærmere Side 159) og Hjertet. Saafremt Syg- dommen ender med Døden, skyldes dette næsten altid, at Hjerte- kødets Celler er bievne saa ødelagte, at de ophører med at arbejde. Legemets Forsvar mod Bakterierne. 1. Udvandringen af hvide Blodlegemer er omtalt. 2. En delvis Fjernelse af Bakteriegifte foregaar til Stadighed, idet de udskilles, opløste i Urinen og Sveden. Derfor er et rigeligt Frembrud af Sved under en Infektionssygdom altid en gavnlig Ting. 3. Ogsaa Feberen er et Forsvarsmiddel. Den bestaar i en Stig- ning af Legemets Temperatur, fremkaldt ved, at Bakteriegiftenes