Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
229 Derimod er Kulde mere usikker; man ved f. Eks., at Difteribak- terierne kan taale en Temperatur af -i- 30° C. i længere Tid uden at dø. De sygdomsvækkende Bakterieartep. Der er enkelte, bestemte Bakteriearter, som, naar de kommer ind i Legemet, frem- kalder Sygdom. Paa denne Maade opstaar Lungetuberkulose, Tyfus, Difteritis, Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper, Influenza o. s. v. Indbringelsen af Bakterierne kaldes Smitte eller Infektion, og Syg- dommene betegnes med Fællesnavnet Infektionssygdomme. Der er nogle af de sygdomsvækkende Bakterier, f. Eks. Tuber- kulosebakterier og Difteribakterier, som kun kan trives og formere sig, naar de befinder sig i levende, dyrisk Væv. Men dette hindrer dog ikke, at de i lange Tider kan taale at ligge i indtørret Tilstand som Bestanddel af Støvet i Gulvsprækker, i Møbelbetrækkets Folder o. s. v.; de gaar da blot over i deres Dvaletilstand. Smitten med saadanne Sygdomme behøver altsaa slet ikke at stamme direkte fra [andre levende Skabninger, men kan meget godt ske ved, at det bakterieholdige Støv kommer over paa Mad eller Drikke eller bliver indaandet. Der er andre af de sygdomsvæk- kende Bakteriearter, f. Eks. Tyfusbakterierne, der lige saa vel kan trives og formere sig ude i Naturen, som snyltende paa levende, dyrisk Væv. Tilsyneladende er der en stor Forskel i de Symptomer, som de enkelte Infektionssygdomme frembyder; men i Virkeligheden er det, der sker i Legemet, i det væsentlige ens. Det hele kan sam- menfattes under to Ting: 1) En Betændelse paa det Sted i Legemet, hvor de indvandrede Bakterier opholder sig. 2) En Forgiftning af hele Legemet, fremkaldt af de Giftstoffer, der udskilles af Bakterierne. Betændelsen. Det, der finder Sted under Betændelsen, er beskrevet ved Omtalen af de hvide Blodlegemer. Der foregaar en Masseudvandring af disse paa det Sted, hvor Bakterierne er trængte ind i Vævet; og deres Formaal er at dræbe Bakterierne. Materien, som er Enderesultatet af Betændelsesprocessen, bestaar derfor af en Blanding af Bakterier og hvide Blodlegemer. Man vil heraf forstaa, at Betændelsen trods alle de Ulemper, som følger med den, er et Forsøg fra Legemets Side paa at bekæmpe og ud- rydde Fjenden.