Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
I
20
samme Vis er Forholdet overalt i Legemet: ethvert Organ bliver
fastholdt paa sin Plads derved, at det ved Hjælp af Binde-
væv ligger uløseligt knyttet til Omgivelserne.
Men ogsaa inden for Organerne selv findes der Binde-
væv, hvorved Organets enkelte Bestanddele bliver holdte
sammen til en Helhed. Det er saaledes (Side 15) omtalt, hvor-
ledes i en Kirtel de mange enkelte Kirtelrør bliver sammenknyt-
tede af Bindevæv, som ganske udfylder Mellemrummene mellem
dem og derved skaber et kompakt Legeme ud deraf. Og ganske
lignende Forhold findes i andre Organer. Den enkelte Muskel
bestaar af en Mængde mindre „Muskelbundterog det er Binde-
væv, som knytter det hele sammen til en Muskel. Den enkelte
Nerve bestaar af en Mængde fine, længdeløbende „Nervetraade“;
og det er Bindevæv, som knytter dem alle sammen til en Nerve.
Og paa samme Maade ser det ud i samtlige Organer.
Alt det Bindevæv, der saaledes skal tjene til Forbindelse
mellem Organerne indbyrdes eller mellem deres enkelte Dele, er
løst; og særlig løst i Bygningen er det paa de Steder, hvor For-
holdene kræver, at det skal være tilstrækkelig eftergiveligt til at
tillade en vis Bevægelighed. Dette gælder saaledes det Bindevæv,
som knytter Musklerne til Huden, eller som forbinder Musklerne
indbyrdes med hinanden.
Men der findes som ovenfor nævnt ogsaa stramt vævet
Bindevæv. Det forekommer i Musklernes Sener, i de stærke Baand
(Ligamenter), som knytter Knoglerne sammen, og i den tynde
Hinde, Benhinden (Periost), som beklæder Knoglerne; endvidere
er det dybe Lag af Huden og af Slimhinderne (altsaa Laget under
Epithelvævet) dannet af stramt Bindevæv.
Fedtvæv. Bindevævets Celler har, som før nævnt, ingen
aktiv Virksomhed udover at tilvejebringe de forskellige Bestand-
dele i Intercellulærsubstansen. I det meste løse Bindevæv tjener
Cellerne dog ved Siden heraf som Forraadskamre for Legemets
Beholdning af Fedtstof. Saafremt der nemlig med Føden tilføres
Legemet en større Mængde Fedtstof, end det i Øjeblikket kan for-
bruge, gaar Overskuddet ikke tabt, men bliver aflejret i Legemet.
Og Aflejringen sker i det løse Bindevævs Celler.
Paa denne Maade er det, at Menneskets Fedme opstaar. Fedtet
vil man finde liggende inde i Bindevævscellernes Protoplasma som