Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
I I 20 samme Vis er Forholdet overalt i Legemet: ethvert Organ bliver fastholdt paa sin Plads derved, at det ved Hjælp af Binde- væv ligger uløseligt knyttet til Omgivelserne. Men ogsaa inden for Organerne selv findes der Binde- væv, hvorved Organets enkelte Bestanddele bliver holdte sammen til en Helhed. Det er saaledes (Side 15) omtalt, hvor- ledes i en Kirtel de mange enkelte Kirtelrør bliver sammenknyt- tede af Bindevæv, som ganske udfylder Mellemrummene mellem dem og derved skaber et kompakt Legeme ud deraf. Og ganske lignende Forhold findes i andre Organer. Den enkelte Muskel bestaar af en Mængde mindre „Muskelbundterog det er Binde- væv, som knytter det hele sammen til en Muskel. Den enkelte Nerve bestaar af en Mængde fine, længdeløbende „Nervetraade“; og det er Bindevæv, som knytter dem alle sammen til en Nerve. Og paa samme Maade ser det ud i samtlige Organer. Alt det Bindevæv, der saaledes skal tjene til Forbindelse mellem Organerne indbyrdes eller mellem deres enkelte Dele, er løst; og særlig løst i Bygningen er det paa de Steder, hvor For- holdene kræver, at det skal være tilstrækkelig eftergiveligt til at tillade en vis Bevægelighed. Dette gælder saaledes det Bindevæv, som knytter Musklerne til Huden, eller som forbinder Musklerne indbyrdes med hinanden. Men der findes som ovenfor nævnt ogsaa stramt vævet Bindevæv. Det forekommer i Musklernes Sener, i de stærke Baand (Ligamenter), som knytter Knoglerne sammen, og i den tynde Hinde, Benhinden (Periost), som beklæder Knoglerne; endvidere er det dybe Lag af Huden og af Slimhinderne (altsaa Laget under Epithelvævet) dannet af stramt Bindevæv. Fedtvæv. Bindevævets Celler har, som før nævnt, ingen aktiv Virksomhed udover at tilvejebringe de forskellige Bestand- dele i Intercellulærsubstansen. I det meste løse Bindevæv tjener Cellerne dog ved Siden heraf som Forraadskamre for Legemets Beholdning af Fedtstof. Saafremt der nemlig med Føden tilføres Legemet en større Mængde Fedtstof, end det i Øjeblikket kan for- bruge, gaar Overskuddet ikke tabt, men bliver aflejret i Legemet. Og Aflejringen sker i det løse Bindevævs Celler. Paa denne Maade er det, at Menneskets Fedme opstaar. Fedtet vil man finde liggende inde i Bindevævscellernes Protoplasma som