Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

21 Individ. Fig. 21. Bindevævsceller med forskellig Fedtholdighed. a Protoplasma, b Cellekærne. c Fedtdraaber. Draaber, og jo flere af Cellerne, der indeholder saadanne Draaber, og jo større disse er, desto federe er vedkommende Det er især i Bindevævet mellem Huden og Musklerne, at Fedtet bliver aflejret; og hos fede Mennesker vil man se, at hver Celle ligger udfyldt af een stor Fedtdraabe, der udspiler Cellen langt over dens oprinde- lige Størrelse og presser Pro- toplasmaet med Kærnen sam- men til en tynd Bræmme langs Cellens. Vægge (Fig. 21). Saadant Bindevæv kalder man Fedtvæv (hos Svinet „Flæsk“, hos Køer og andre Dyr „Tælle"). Foruden under Huden forekommer det i Reglen ogsaa i Tarmens Krøs samt omkring flere af de indre Or- ganer (f. Eks. Nyrerne). Ogsaa i det Bindevæv, som knytter de enkelte Muskler sammen, kan der finde en Fedtaflejring Sted, men denne er dog langt mindre i Mængde end i det egentlige Fedtvæv; saäfremt den er rigelig, giver den Anledning til, at Kødet bliver „fedt“. Bruskvæv. I Bruskvæv udgør Intercellulærsubstansen ligesom i Bindevæv langt den overvejende Del af Vævets Masse; Cellerne ligger spredte Fig. 22. Snit gennem et Stykke Bruskvæv. Forstørret 150 Gange. a Celler, b Intercellulærsubstans. t Fig. 23. Snit gennem et Stykke elastisk Brusk (Ørebrusk). Forstørret 280 Gange. k Celler, t Elastiske Traade.