Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
deres Hustru. Det falder dem ikke ind, at en Gonorrhoe, der
maaske ligger mange Aar tilbage i Tiden, og som de ikke sener.e
har mærket noget til, endnu i det skjulte kan findes hos dem.
Det er dog kun i de gunstigst forløbende Tilfælde, at Betæn-
delsen holder sig til Urinrøret. Hos Manden forplanter den sig
hyppigt ned til en af Sædstokkene langs dennes Udførselsgang; og
herved bliver Gonorrhoen den hyppigste Aarsag til Ufrugt-
barhed hos Mænd. Hos Kvinder breder den sig ofte til Slim-
hinden i Livmoderen og derfra videre gennem Æggelederne til
Æggestokkene. Den giver derved Anledning til Ufrugtbarhed
og farlige Underlivssygdomme. Blandt Aarsagerne til kvinde-
lige Underlivssygdomme tæller Gonorrhoen mindst lige saa mange
Tilfælde som alle andre Aarsager tilsammen.
Saafremt Materien ved Uforsigtighed eller Urenlighed kommer
op til Øjet, kan der opstaa en meget alvorlig Øjenbetændelse,
hvorved Synet kan mistes. Hvis under en Fødsel Moderen har
Gonorrhoe, kan Barnets Øjne smittes, og dette Forhold var tid-
ligere, da man ikke kendte Sammenhængen, langt den hyppigste
Aarsag til Øjenbetændelse og Blindhed hos spæde Børn.
Endelig sker det jævnligt, at Bakterierne kommer ind i Blod-
strømmen og spredes ud over hele Legemet, hvor de da giver
Anledning til meget haardnakkede Betændelsessygdomme i for-
skellige Organer. Det er særlig Ledene og Nerverne, som
angribes; men det kan ogsaa blive til alvorlige Sygdomme i
Hjertet eller Hjernen.
— Man vil forstaa, at den almindelige Mening om Gonor-
rhoen: at den er en forholdsvis ubetydelig Lidelse, er ganske
urigtig. Den er en lige saa alvorlig Sygdom som Syfilis; begge
kan de ødelægge Resten af et Menneskes Liv og gøre Indgaaelsen
af et Ægteskab uforsvarligt. Den eneste Vej til at undgaa disse
Sygdomme er aldrig at indlade sig i løse, kønslige Forbindelser.
Hvor farlige saadanne er, vil man forstaa deraf, at der blandt
Københavns 400,000 Indbyggere til enhver Tid findes mindst
50,000, der lider af Syfilis i det smittende Stadium, og at Gonor-
rhoe er den hyppigst forekommende af alle Sygdomme. Man kan
deraf bedømme, hvor uhyre Faren kan være ved blot een Gang
at indlade sig i et tilfældigt, kønsligt Forhold; det kan være til-
strækkeligt til at føre Ulykken ind over hele Resten af ens Liv.