Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

77 midlertidigt Opholdssted for Galden, naar der ingen Brug er for denne i Tarmen. Galden er en fordøjende Vædske af gulgrøn Farve; under almindelige Forhold afsondres der 3—4 Pægle i Løbet af et Døgn. Bugspytkirtlen er dannet fra Slimhindeepithelet paa det samme Sted af Tarmen som Leveren. Udførselsgangen munder derfor ogsaa ind i Tarmen sammen med Leverens Udførselsgang. Kirtlen er et langstrakt, næsten pølseformet Organ, der strækker sig paa tværs af Underlivet, liggende bagved Mavesækkens nederste Rand (se Fig. 76). Der afsondres fra den en fordøjende Vædske, Bugspyt, som er ganske farveløs; Mængden af det afsondrede er under almindelige Forhold 1/2—3/4 Pægl i Døgnet. Bughinden. Tarmkrøset. Som tidligere nævnt (se Side 58)' er hele den indre Vægflade i Bughulen beklædt med en tynd Hinde, Bughinden. Denne er i Hovedsagen bygget ligesom Slim- hinderne, idet den bestaar af tre Lag: paa den fri Overflade et Lag Epithelvæv, derefter et Lag stramt Bindevæv og under dette igen løst Bindevæv, som besørger Forbindelsen med Underlaget. Bughinden overklæder ikke blot Bugvæggen, men ogsaa alle de i Bughulen liggende Fordøjelsesorganer, idet den fra Væggen spænder sig hen over og omskeder hvert af dem. Saafremt ' et af Organerne ikke har Berøring med Væggen, maa der følgelig komme til at spænde sig et tolaget Blad af Bughin- den ud mellem vedkommende Organ og Væggen (se Fig. 83). Dette Forhold er særlig tydeligt for Tyndtarmens Ved- kommende, fordi denne ligger frit inde i Underlivshulen. Man ser da, hvor- ledes der fra den bageste Væg i Under- livet (henne ved Rygsøjlen) spænder sig en tobladet Fremfoldning af Bughinden ud til Tyndtarmen, omskedende denne. Dette er det saakaldte Tarmkrøs, i hvilket Tarmen altsaa er ophængt; det bevirker, Fig. 83. Skematisk Tværsnit af Bughulen, a Hvirvelsøjlen. b Bughinden, som ved Hvir- velsøjlen folder sig frem i en tobladet Hinde, Krøset (b), der gaar ud til og omskeder Tarmen (c). d Bughinden. e Bugvæggen. at Tyndtarmen trods alle sine Slyngninger ikke bliver snoet; og mellem dets to Blade føres der Blodkar til og fra Tarmvæggen. Sædvanlig er der mellem Bladene indlejret en Del Fedtvæv.