Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
78 Fordøjelsesprocessen. Fordøjelsens Endemaal. Fordøjelsesorganernes Virksomhed gaar ud paa ved Indvirkning af de fordøjende Safter at bevirke saadanne Omdannelser i Føden, at alt dens Indhold af Næringsstof bliver opløst og gjort flydende. Ligesom et Stykke Sukker kan opløses ved at blive lagt i Vand, saa at der ikke længer findes noget fast Stof, men kun en flydende Sukkervædske, saaledes vil Føden under sin Gang gennem Mundhulen, Mavesækken og Tar- men være Genstand for saadanne Paavirkninger fra Fordøjelses- safterne, at dens Indhold af Næringsstoffer til Slut nede i Tynd- tarmen er helt opløst. I Stedet for Kødet, Brødet, Grøntsagerne o. s. v. finder man altsaa hernede dels en tyndtflydende Nærings- vædske, der indeholder Næringsstoffet opløst i sig, og dels nogle faste Bestanddele, der bestaar af Fødens uopløselige (d. v. s ufor- døjelige) Indhold. Denne Omdannelse og Opløsning af Føden er det, man kalder Fordøjelsen. Næringsvædsken suges derefter gennem Tarmens Væg og kommer over i Blodet, med hvilket den føres ud i Legemets Væv, hvor den skal anvendes. Næringsstofferne. Det er langt fra alt det Stof, som findes i Føden, der kan opløses af de fordøjende Safter. Det er over- hovedet kun Tilfældet med fem Grupper af Stoffer, nemlig: Ægge- hvidestof, Stivelse, Sukker, Fedtstof og forskellige Salte. Dette er altsaa Næringsstofferne. Æggehviden er det nærende Stof i Kød, men forekommer dog ogsaa, om end sædvanlig i betydelig ringere Mængde, i for- skellig Planteføde. Stivelse og Sukker findes slet ikke i Kød, men udgør derimod Hovedmassen af Plantefødens Næringsværdi. Fedtstof kan forekomme saavel i Kødspiser som i Plantespiser, og det samme er Tilfældet med Næringssaltene. Af disse er der mange forskellige; de vigtigste er Kogsalt (Clornatrium), der er nødvendigt for Protoplasmaets Dannelse, samt Jærnforbindelser, der er nødvendige for Bloddannelsen, og Kalkforbindelser, der er nødvendige for Knoglernes Dannelse; men desuden findes der Kali, Fosfor, Clor, Magnesia og endnu flere Stoffer i disse Salte.