Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Fordøjelsesprocessen.
Fordøjelsens Endemaal. Fordøjelsesorganernes Virksomhed
gaar ud paa ved Indvirkning af de fordøjende Safter at bevirke
saadanne Omdannelser i Føden, at alt dens Indhold af Næringsstof
bliver opløst og gjort flydende. Ligesom et Stykke Sukker kan
opløses ved at blive lagt i Vand, saa at der ikke længer findes
noget fast Stof, men kun en flydende Sukkervædske, saaledes vil
Føden under sin Gang gennem Mundhulen, Mavesækken og Tar-
men være Genstand for saadanne Paavirkninger fra Fordøjelses-
safterne, at dens Indhold af Næringsstoffer til Slut nede i Tynd-
tarmen er helt opløst. I Stedet for Kødet, Brødet, Grøntsagerne
o. s. v. finder man altsaa hernede dels en tyndtflydende Nærings-
vædske, der indeholder Næringsstoffet opløst i sig, og dels nogle
faste Bestanddele, der bestaar af Fødens uopløselige (d. v. s ufor-
døjelige) Indhold.
Denne Omdannelse og Opløsning af Føden er det, man kalder
Fordøjelsen. Næringsvædsken suges derefter gennem Tarmens Væg
og kommer over i Blodet, med hvilket den føres ud i Legemets
Væv, hvor den skal anvendes.
Næringsstofferne. Det er langt fra alt det Stof, som findes
i Føden, der kan opløses af de fordøjende Safter. Det er over-
hovedet kun Tilfældet med fem Grupper af Stoffer, nemlig: Ægge-
hvidestof, Stivelse, Sukker, Fedtstof og forskellige Salte. Dette er
altsaa Næringsstofferne.
Æggehviden er det nærende Stof i Kød, men forekommer
dog ogsaa, om end sædvanlig i betydelig ringere Mængde, i for-
skellig Planteføde. Stivelse og Sukker findes slet ikke i Kød,
men udgør derimod Hovedmassen af Plantefødens Næringsværdi.
Fedtstof kan forekomme saavel i Kødspiser som i Plantespiser,
og det samme er Tilfældet med Næringssaltene. Af disse er
der mange forskellige; de vigtigste er Kogsalt (Clornatrium), der
er nødvendigt for Protoplasmaets Dannelse, samt Jærnforbindelser,
der er nødvendige for Bloddannelsen, og Kalkforbindelser, der
er nødvendige for Knoglernes Dannelse; men desuden findes
der Kali, Fosfor, Clor, Magnesia og endnu flere Stoffer i disse
Salte.