Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 194
UDK: 016:5 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
UNIVERSITETSLÆRERE OG DOKTORER
19. Johannes Trolle Hjelmslev1), f. 1873, 1890 student, 1894
magisterkonferens, disputerede 1897: Grundprinciper for deit
infinitesimale deskriptivgeometri med anvendelse paa læren om
variable figurer.
20. Poul Heegaard, f. 1871, 1889 student, 1893 magisterkonfe-
rens, disputerede 1898: Forstudier til en topologisk teori for de
algebraiske fladers sammenhæng.
21. Laurits Christian Hansen Due, f. 1869, 1888 student,
1894 skoleembedseksamen i fysik, disputerede 1901: Om lo
grupper af funktioner med anvendelser.
22. Tommy Bonnesen, f. 1873, 1892 student, 1896 magister-
konferens, disputerede 1902: Analytiske studier over ikke-euklidisk
geometri.
23. Oluf Christian Kragh, f. 1870, 1888 student, 1893 magister-
konferens, disputerede 1902: Studier over pendulbevægelsen.
24. Peter Johannes Mollerup, f. 1872, 1891 student, 1896
magisterkonferens, disputerede 1903: Studier over den plane
geometris aksiomer.
25. Carl Christian Hansen, f. 1876, 1894 student, 1899 ma-
gisterkonferens, disputerede 1904: Om en gruppe hele trans-
cendente funktioner.
26. Olafur Dan Danielsson, f. 1877, 1897 student, 1904 ma-
gisterkonferens, disputerede 1909: Nogle bemærkninger om en
gruppe algebraiske flader, der kan bringes til at svare entydig
til en plan punkt for punkt.
Der er altsaa i det sidste hundredaar kreeret 25 doktorer i
matematik2) ved vort Universitet; af dem er eller har 9 været
lærere ved Universitetet i deres fag, 3 ved Polyteknisk læreanstalt,
6 er eller har været knyttet til det højere skolevæsen, 1 er ved
Officerskolerne, 1 ved Landbohøjskolen, medens 2 er forsikrings-
direktører; de 3 andre har ingen egentlig ansættelse.
Paafaldende er det lange tidsrum af 20 aar, der ligger mellem
Steens og Zeuthens disputatser. Aarsagen til dette lange inter-
regnum er mig ubekendt; men at dette danner en virkelig adskil-
lelse, synes mig klart.
Bent formelt skal vi fremhæve, at det latinske sprog er bort-
faldet, at titlen »magister« er forandret til »doktor«; men alene ved
at betragte de paagældende doktoranders uddannelse kan man se,
at der er foregaaet en rig matematisk udvikling i dette lange tids-
rum. Medens ingen af de 7 gamle doktorer har faaet nogen rent
matematisk foruddannelse 3), har alle de sidste, paa en enkelt und-
') Hed dengang endnu Johannes Trolle Petersen.
2) En disputats over forsikringsvæsen og en over kemi, ret righoldig forsynet
med integraltegn, synes mig ikke at frembyde nogen matematisk interesse.
3) For Steens vedkommende maa det dog bemærkes, at polyteknisk eksamen
i mekanik tidligere stillede ret store fordringer i matematik og opfattedes
som en delvis afslutning af det matematiske studium. Sammenlign de
polytekniske kandidaters tidligere forret til embeder ved statens lærde
skoler og Steens spydige bemærkning (i piecen mod Biering) om, at B.,
der var »kemiker«, aldrig havde lært ordentlig matematik.