Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 194
UDK: 016:5 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PERIODEN 1857-1886
173
Den af Jürgensen forfattede og efter hans død udgivne lærebog
i rationel mekanik har aabenbart haft liden eller ingen indflydelse
paa det matematiske studium herhjemme.
Jürgensens efterfølger, Steen (1861—1886) læste hyppig ved
Universitetet over elementerne af den højere matematik, ligeledes
over elementær matematik; desuden bestræbte han sig stadig for
at føre ny æmner ind i sine universitetsforelæsninger. Saaledes
docerede han: trilineære koordinater, projektivgeometri, partielle
differentialligninger; et enkelt semester funktioner af en kompleks
variabel og et (det sidste, 1886 I) elementær talteori.
Der er vel næppe tvivl om, at Steens differential- og integral-
regning i pædagogisk henseende er at foretrække for Ramus’s;
i videnskabelig henseende er den imidlertid langt ringere, selv om
integralregningen slet ikke er uden værdi. Steens rationelle mekanik
vilde derimod næppe holde stand overfor en moderne kritik.
Professoren i astronomi, d’Arrest (1857—1875) holdt gentagne
gange forelæsninger over interpolationsregning og de mindste kva-
draters metode. Dette gentog sig endnu hyppigere under efter-
følgeren Thiele (1875—1907). Denne matematiker-astronom har
desuden holdt forelæsninger over sin ejendommelige opfattelse af
matematikens elementer. Gennem disse forelæsninger har Thiele
sikkert bidraget væsentlig til herhjemme at vække interesse for
aksiomatiske undersøgelser, der først langt senere er blevne al-
mindelige i udlandet.
Vi bemærker i denne sammenhæng, at Julius Petersens fore-
læsninger ved Polyteknisk læreanstalt, navnlig i mekanik, har virket
æggende og fremkaldt hans af mange skattede lærebøger, selv om
hans forelæsninger over disse æmner vel nok maa siges at være
gaaet for højt for majoriteten af hans tilhørere.
Denne periodes gennemgribende betydning for matematikens
stilling ved Universitetet er imidlertid at søge i Zeuthens virksomhed
som universitetslærer (fra 1866, de første aar som privatdocent).
Denne fremragende matematiske forsker, der netop i dette tidsrum
ved sine talrige afhandlinger gav saa betydelige bidrag til den
moderne geometris udvikling, vi behøver blot at nævne hans under-
søgelser over algebraiske kurver af fjerde orden og antalgeometri,
gjorde nemlig samtidig disse, paa den tid ny, discipliner til gen-
stand for sine universitetsforelæsninger. Det bedste vidnesbyrd
om hans store betydning som universitetslærer afgives af hans
elever, der snart træder frem som doktorer og privatdocenter.
I den sidste del af perioden begyndte Zeuthen tillige at holde
forelæsninger over den anden matematiske disciplin, der har skaffet
hans navn europæisk berømmelse, nemlig matematikens historie.
Det bør endvidere bemærkes, at forskellige privatdocenter i
denne periode holdt forelæsninger ved Universitetet; navnlig bør
det fremhæves, at P. C. V. Hansen læste over teorien for funk-
tioner af en kompleks variabel, og at æren for denne disciplins
indførelse som led i matematikundervisningen ved Universitetet (dog
ikke i den af Weierstrass og hans elever givne form) tilkommer