Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt

INGENIØR- OG ARTILLERIKORPSET 175 Man indkaldte derfor major Fried fra Strassburg; men han blev allerede afskediget 1765, fordi han ikke var videre fremragende i anvendt matematik. Fried gik senere i russisk tjeneste. Derefter indledede man underhandlinger med Carl Gustav Struensee1), der dengang opholdt sig i Liegnitz, og som nød stor anseelse baade som teoretisk og »anvendt« matematiker; disse underhandlinger trak imidlertid i langdrag og førte sluttelig ikke til noget resultat. Artillerikorpset2) fik da 1768 H. J. Krebs til lærer i matematik og fortifikation; Zeuthen skriver i sin biografi af Krebs i Bricka: »Denne virksomhed, hvori han gjorde god fyldest, fik en mere . vidtrækkende betydning derved, at der da næppe noget andet steds her i landet gaves en saa vel sammenhængende undervisning i matematik fra dens første begyndelse op til de vigtigste egenskaber ved keglesnittene. De for den tid gode og fuldstændige lærebøger, som Krebs efterhaanden udgav til brug ved denne undervisning, og som erstattede de tarveligere bøger, han tidligere havde maattet anvende og supplere ved diktater, var imidlertid tyske, ligesom ogsaa hans undervisning gaves paa tysk.« Af disse lærebøger, hvoraf i hvert fald nogle senere udgaves paa dansk, kan man danne sig et skøn over de fordringer, man paa denne tid stillede ved hin militære højskole. Ved Krebs’s afgang 1803 blev J. H. Steffens hans efterfølger som lærer i matematik ved Artillerikorpset; i denne stilling forblev han til sin død 1815. Artillerikorpset kom nogenlunde uskadt over katastrofen 1814; i tidsrummet 1815—30 var dets eksamen den eneste officerseksamen her i landet. Korpsets sidste matematiklærer var J. C. Hoffmann, der ved dets ophævelse 1830 ønskede at gaa over som elev i den da oprettede Kgl. militære højskole. Dette kunde ikke tilstedes ham; men derimod ansattes han som lærer i fysik ved denne samme højskole. At Artillerikorpsets matematikundervisning stadig nød samme store anseelse som i begyndelsen, kan man slutte alene deraf, at H. G. Schmidten, den senere universitetsprofessor, som Zeuthen fortæller i sin biografi af ham i Bricka, blev artilleriofficer for at lære matematik! Vi skal endnu bemærke, at de to ovennævnte matematiklærere, Krebs og Steffens, var medlemmer af Videnskabernes selskab. Krebs var derimod ikke professor ved Universitetet3), men vel titulær professor. Ingeniørkorpset4) fik en mere stedmoderlig behandling end Artillerikorpset. For det første fik det nemlig ikke ved sin op- J) Den senere preussiske statsminister, broder til Johann Friedrich Struensee. 2) Historie: l° IV. II. F. Abrahamson- .Geschichte der königlichen Artilleri- schule. 1780. 2° Udsigt over undervisningen ved de specielle korpser før 1830 og den Kgl. militære højskoles virksomhed fra dens oprettelse til 1855. 1855. s) Dette paastaas fejlagtig i ovennævnte »Udsigt«, p. 14. 4) Historie: Udsigt etc.