Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

45 værende Beboere. I Villakvarteret skulde tilflyttede i foromliandlede Tidsrum nyde godt af Indrømmelsen. Man vilde endvidere gaa ind paa. at de nugældende Bygge- og Sundhedsforskrifter i Kommunen i et vist Aaremaal skulde forblive gældende, saa længe ikke en sammenhængende høj Bebyggelse fremkom. Man vilde endvidere være villig til Forhandling med Amtsraadet angaaende en passende Affindelsessum. Det nævntes dernæst, at Købstaden var villig til at anlægge en Strandvej fra Aarhus til Riis Skov St. i Løbet af 5 Aar. De delegerede for Sogneraadet udtalte, at der indenfor Raadet var Enighed om bestemt at modsætte sig Indlemmelsen. Det oplystes, at der af „Grundejerfor- eningen for Riis Skov Villakvarter“ ved et Bestyrelsesvalg var blevet foretaget en Af- stemning, hvorefter den langt overvejende Del havde stemt imod Indlemmelsen. Fra Grundejernes Side gjordes gældende, at Stemningen blandt Grundejerne og Beboerne var saa overvejende imod Indlemmelsen, at denne allerede af den Grund ikke burde finde Sted. Forsaavidt det drejede sig om at rette paa de for Købstaden uheldige Beskatningsregler, formentes saadanne at burde foregaa ved Ændring gen- nem Skattelovene; man formente i hvert Tilfælde ikke, at de herhenhørende peku- niære Spørgsmaal vare egnede til at lægges til Grund ved Spørgsmaalet om, hvorvidt Kommunen skulde miste sin Selvstændighed ved at inddrages under Købstadkommunen. Amtsraadets Delegerede fandt ikke, at der for Tiden kunde være Spørgsmaal om at gennemføre Indlemmelsessagen, men forbeholdt i øvrigt i Tilfælde af Indlem- melse, at der ydes Amtskommunen fuld Erstatning. Fra Grundejernes Side bemærkedes, at det kun for faa Beboeres Vedkommende, ca. 35, kunde have Betydning for Købstaden, at faa Købstadens Beskatningsregler bragt til Anvendelse for Udflyttere. Hr. Møller bemærkede hertil, at et langt større Antal havde Forbindelse med Aarhus By og nød Byens Goder. Det viste sig paa Mødet, at nærmere Overensstemmelse mellem Parterne var uopnaaelig. Paa given Anledning udtalte Fabrikant Møller paa de for Byen Delege- redes Vegne, at han —• som Sagen forelaa — maatte anse videre Forhandling for Tiden angaaende denne Sag for unyttig, og at han navnlig ikke kunde anse det for ønskeligt at faa nogen Afstemning forsøgt. Fra alle Sider var man herefter enig om, at Forhandlingerne burde afsluttes“. Fra Vejlby Kæmnerkontor er derhos afgivet følgende Oplysninger om Kommu- nens økonomiske Forhold (pr. August 1917). „Kommunens Hartkorn 227 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. l1/- Album — Ejendomsskyld Kr. 4 937 400,00 — Areal 2 250 Tdr. Ld. Paalignede Ejendomsskatter: 1916—17 Af Hartkorn Kr. 3 068,46 pr. Td.: Kr. 13,44 Ejendomsskyld Kr. 5 083,33 pr. 100 Kr. 12 Øre Paalignede personlige Skatter Kr. 82 461,83 Ligningsprocenten 1,7 Paalignede Erhvervsskatter Kr. 25,97 Skatteprocenten 1,9 Paalignede Menighedsudgifter Kr. 14 378,07 Paalignet Skat af Aktieselskaber 0,00 Tillægsligning i Henhold til Dyrtidslovene er ikke foretaget.“ Sagen er den 2. November 1917 af Indenrigsministeriet sendt Kommissionen til fornyet Erklæring.