Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

56 VIII. Indlemmelse i Skive Købstad fra Skive Landsogn. Sagen er forelagt Kommissionen af Indenrigsministeriet. Skive Byraad andrager om Indlemmelse i Købstaden af „de endnu under Skive Landsogn hørende Parceller af Matr.-Nr. 1 og 2 af Gl. Skivehus, der ligger mellem Skive Sønderby og Skive Aa“. 2/s af Grundejerne (12 af 16), der ejer over Halvdelen af Arealet (94 460 af 107 700 Kvadratalen), stemmer for Indlemmelsen, hvorved dog maa bemærkes, at Skive Kommune er Grundejer for 74 730 Kvadratalen. Afstemningen fandt Sted i 1912—13. Skive Landsogn-Resen Sogneraad kan tiltræde Indlemmelsen mod en Erstat- ning af 25 000 Kr. Sogneraadet vil helst beholde Arealet, der er et godt Aktiv, idet Kommuneskatterne andrager ca. 4 200 Kr. aarlig, medens Udgifterne er meget ringe (Villaby). Sogneraadet forlangte oprindelig ca. 15 000 Kr. ifølge en opstillet Afregning over Aktiver og Passiver, og Byraadet forelagde i 1913 Ministeriet Sagen med An- modning om at træffe Afgørelse i Henhold til Lov 1873 § 3. Sagen har derefter beroet paa Overenskomst, som imidlertid ikke er tilvejebragt. Amtsraadet paastaar Erstatning for Afgang af Amtskommuneskat, men tager i øvrigt ikke Stilling. . Amtet udtalte ved Sagens Forelæggelse i 1913, at Sognekommunens Krav om ca. 15 000 Kr. var moderat. Landbrugsministeriet anbefaler under Hensyn til, at Arealet er en Enklave i Skive Købstad. Justitsministeriet, Ministeriet for offentlige Arbejder, 'Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet har intet mod Indlemmelsen at erindre, dog for sidstnævnte Mini- steriums Vedkommende paa Vilkaar, at Købstaden udreder et mindre aarligt Beløb som Offervederlag. Ved Sagens Behandling for Kommissionen forelaa følgende Redegørelse fra Kommissionens Sekretariat: „Sogneraadets Beregninger over Passiverne (d. v. s. særlig kapitaliseret Fattig- byrde og Alderdomsforsørgelsesbyrde) er ikke meget konsekvente, idet Sogneraadet vilkaarligt har skønnet over, hvor længe vedkommende Personer kan antages at ville leve. Ministeriet har i Regelen undladt at blande sig i saadanne Opgørelser og hen- vist de paagældende til at komme overens. I Ministeriets Skrivelse af 1887 udtales kun, at Fattigbyrden skal kapitaliseres, men ikke hvorledes. Sogneraadets Fremgangsmaade, nemlig at opstille et Skøn over, hvor længe paagældende Personer vil leve, kan formentlig ikke fastholdes mod Byraadets Protest, ej heller synes man at kunne kapitalisere med det 25-dobbelte af et Aars Understøt- telse eller med det 5-dobbelte, som Skive foreslaar. Man kunde maaske kræve en Attest fra Statsanstalten for Livsforsikring om, hvad det vilde koste at købe hver af de fattigunderstøttede (og alderdomsunderstøttede) en Livrente, svarende til den nu- værende aarlige Understøttelse. Denne Kapitaliseringsmaade, der benyttes i Arve- afgiftsloven ved Kapitalisering af Rentenydelser og Indtægtsnydelser, synes i dette Tilfælde den retfærdigste, men er ganske vist noget omstændelig; Indlemmelsesloven siger intet om dette Spørgsmaal. I hvert Fald maa bemærkes, at Sogneraadets Op- stilling er urigtig, ogsaa af den Grund, at den kapitaliserer Alderdomsunderstøttelsen brutto d. v. s. uden Fradrag af Statstilskud (herved gaar denne Passivpost ned fra 63 200 Kr. til 32 900 Kr.).