Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

64 Landsognet faar ifølge sin Befolkning kun smaa Udgifter til Skole, Fattig- væsen m. m. Udgifterne til Vejvæsenet ere ogsaa smaa, bl. a. fordi Sognet i høj Grad betjenes af Amtsvejen Aalborg og Hobro, og da Skatteevnen er stor, bliver Skatteprocenten lav. Sognet har Kildeartsbeskatning, men Ligningsprocenten er for indeværende Aar kun 1,25. —■ I Modsætning hertil er Ligningsprocenten Tor Aalborg 9,0, men hertil kommer, at der i Dyrtidsskat af dem, der svarer Skat af over 5 000 Kr., opkræves 4,6 pCt., saa at det faktisk betyder, at Skattebyrden for de større Skatteydere er mindst 7 Gange saa stor i Aalborg som i Hasseris. Den ved Krigen foraarsagede Dyrtid vil bevirke Stigning i Kommunens Udgifter i Aalborg, og det virker forøgende paa Udflytningen. Alene sidste Aar er 30 Næringsdrivende fra Aal- borg flyttet ud til Hasseris, og disse vilde, hvis de vare blevne i Aalborg, have haft en Skatteindtægt af ca, 600 000 Kr. Til det kommende Foraar ventes en betydelig Udflytning, og Grunden til Udflytningen er nu kun at søge i Skatteforholdene, idet Villakvarteret nu er lige saa tæt bebygget som de ydre Dele af Aalborg. Vel maa de Næringsdrivende i Aalborg, der have privat Bopæl i Hasseris, betale mellemkommunal Skat til Aalborg By, men denne er, da Aalborg Kommunes Skatteprocent paa Grund af, at en saa stor Del af Kommunens Skatteydere som Følge af lav Indkomst kun betale efter en lav Procent, saa meget lavere end Lig- ningsprocenten — for sidste Aar var Ligningsprocenten 9,2, Kommunens Skatte- procent 5.7 —, at der bliver et meget stort Misforhold mellem den Skat, de i Aal- borg boende Næringsdrivende maa betale til Aalborg Kommune af deres Indkomst, og den Skat, de Næringsdrivende i Aalborg, der have Bopæl i Hasseris, svarer til Aalborg, og da Kommuneskatten til Hasseris, som ovenfor nævnt, er meget lav, er Hasseris blevet et meget effektivt Skattely. Fra Budolfi Landsogn er tidligere indlemmet i Aalborg en Del, der den Gang i det væsentlige henlaa som Mark. Der har i 1909 været forsøgt at faa Villakvarteret indlemmet, men Sogneraadet stillede sig saa afgjort mod Tanken, at den var absolut uigennemførlig. Atter i Aar har Spørgsmaalet været til Forhandling mellem nærværende Ud- valg og et Udvalg af Sogneraadet, men Mødet sluttede, som det fremgaar af vedlagte Protokoludskrift, resultatløst, og da baade Sogneraadet og Grundejerne er uvillig stemt for en Indlemmelse i Købstaden, maa Udvalget anse en Indlemmelse ad den i Lov af 23. Maj 1873 angivne Vej for uigennemførlig ved Forhandling mellem de i Sagen direkte interesserede Parter. Nærværende Udvalg maa imidlertid anse den nuværende Ordning, at Beboerne i Hasseris Villakvarterer, der gennemgaaende ere Velhavere og sidde med store Ind- komster, ved at slutte sig sammen i en Kommune, der kun i meget ringe Grad er bebyrdet med Udgifter til Skole og Fattigvæsen m. m., og som ikke deltager i Ud- gifterne til Næringslivets Fremme, i Almindelighed kunne unddrage sig deres Skatte- pligt i en meget væsentlig Grad, men alligevel have Fordel af de Foranstaltninger, som Aalborg By har maattet bringe store Ofre for, for uholdbar, og man tillader sig, da man anser Løsningen for umulig ved Forhandling med Sogneraad og Grundejere, at anmode om den ærede Kommissions Medvirkning til en Indlemmelse af Hasseris Villakvarter under Aalborg, idet man skal tilføje, at man maa finde det naturligt, om da ogsaa Kærby maa indlemmes i Købstaden, et Krav, man da ikke skal modsætte sig.“ Kommissionen afholdt Møde i Aalborg den 15. August 1918 med Repræsen- tanter for de interesserede Parter. Paa Mødet oplyste Byraadet, at Erhvervsskatten for Beboere i Hasseris udgjorde ca. 123 000 Kr., medens Opholdskommuneskat for samme vilde udgøre ca. 400 000 Kr. Byraadet fastholdt derfor Ønsket om Indlem- melse uanset Erhvervsskatteloven af 1918. Landsognets Delegerede protesterede mod