Ungdommens Ingeniørbog

90 UNGDOMMENS INGENIØRBOG ikke været i Besiddelse af sin fulde Fornuft, kan ikke afgø- res nu, men man maa vel gaa ud fra, at den franske Rege- ring har haft god Grund til at handle, som den gjorde! Saa langt tilbage som i Begyndelsen af det 19. Aarhun- drede blev Dampmaskiner af meget primitiv Type anvendt til at transportere Kulvogne, men det var først i 1825, der blev bygget et Lokomotiv, der var i Stand til at trække en Vognladning Passagerer. I 1830, kun 5 Aar efter, blev der imidlertid aabnet en Jernbane mellem Manchester og Liver- pool, og det var paa denne Linie, George Stephensons be- rømte Maskine »Raketten«, som vi senere skal komme til- bage til, blev benyttet. II I Jærnbanens første Tid rejste man langtfra paa samme Maade som nu, idet Hastigheden var meget ringe — nemlig kun godt 12 km i Timen. Anden og tredje Klasses Vogne lignede vor Tids aabne Kreaturvogne, og Passagerer stu- vedes ofte sammen paa samme Maade som Kvæg. Skønt der ingen Sæder var i tredje Klasses Vogne, havde første Klas- ses ikke alene Sæder, men ogsaa Puder og Hynder. Ofte lod velhavende Passagerer deres almindelige Køretøj an- bringe oven paa en aaben Jærnbanevogn, da de fandt, at de sad bekvemmere og mere paa egen Grund paa denne Maade. Perroner kendtes næsten ikke, og Jernbanestationerne var nærmest en Slags Skure. Efterhaanden sattes Lokomotiver- nes Hastighed op, og der blev taget mere og mere Hensyn til Passagerernes Bekvemmeligheder. Nutidens Eksprestog naar med Lethed 100 km i Timen, og man kan baade spise og sove ret bekvemt paa en længere Jærnbanetur. Det er ganske interessant, at Jærnbaner og Lokomotiver først fandt Anvendelse i det nordlige England, hvor der var opdaget rige Kullejer i Nærheden af Newcastle. Indtil for nogle faa Aarhundreder siden benyttedes kun Træ som Brændsel enten i naturlig Tilstand eller omdannet til Træ- kul. Brugen af det saakaldte »Søkul« (en Slags Stenkul),