Ungdommens Ingeniørbog

JÆRNBANER 111 findelse, som jo allerede for længst havde vist sin store Værdi. Desuden indbyggedes i Kedlen et System af tynde Ild- eller Røgrør, en Idé, som Stephenson synes at have faaet gennem Samtaler med Henry Booth, der en Tid lang var Sekretær i Liverpool—Manchester-Selskaber. Stephensons Maskine fik det snart historiske Navn »Ra- ketten«. Den knap 2 m lange Kedel var cylindrisk, og igen- nem den førtes, omgivet af Kedelvandet, 25 Kobberrør, hver 7Vj cm i Diameter. Gennem disse Røgrør passerede den varme Luft fra Fyrstedet op til Skorstenen. Fyrstedet selv, der laa bagved Kedlen, var ogsaa omgivet af Vand. Cylin- drene var skraat anbragte, en paa hver Side af Kedlen — med Toppen i samme Højde som Kedlens Overside —, og Stempelstængerne var direkte forbundet med Forhjulenes Krumtap. Paa Tenderen var anbragt en Vandbeholder og Brændselsforsyning, og dog vejede Maskinen, Tenderen og Vandbeholdningen ikke mere end godt 4 Tons. Da »Raket- ten« var færdig, blev den prøvet paa Sporet i Killingworth ved Newcastle, og da Prøven forløb tilfredsstillende, blev den over Carlisle indskibet til Liverpool. I Liverpool havde man stor Interesse for den forestaa- ende Konkurrence, som skulde afholdes ude ved Rainhill. Ingeniører, Videnskabsmænd og Mekanikere strømmede til fra hele England for at overvære denne Fremvisning, hvoraf saa meget afhang. Der fortælles, at Startpladsen paa den for Konkurrencen fastsatte Dag den 1. Oktober 1889, lig- nede en Væddeløbsbane med Tusinder af ophidsede Tilskuere. Følgende Maskiner var anmeldte til Konkurrencen: 1. Braithwaite og Ericssons »Novelty«. 2. Hackworths »Sanspareil«. 3. Stephensons »Raket«. 4. Burstalis »Perseverance«. 5. Brandreths »Cycloped«. Rundt om i Landet var bygget en Del andre Maskiner, men de naaede ikke at blive færdige og kom følgelig ikke til at deltage. Hver Maskine skulde foretage 20 Ture paa Smaa- strækninger, hver af 3,2 km Længde, og opnaa en Hastig-