Ungdommens Ingeniørbog

110 UNGDOMMENS INGENIØRBOG for Jærnbanen derigennem ikke kunde komme til noget ende- ligt Standpunkt. To af Datidens mest kendte Ingeniører, som fandt Anvendelsen af stationære Maskiner med Tov- træk mest praktisk, foreslog at inddele Linien i 19 Skifter med en indbyrdes Afstand af 21/« km, og at installere 21 Ma- skiner paa de forskellige Stationer til at hale Toget fremad. Stephenson selv var naturligvis intet Øjeblik i Tvivl om, hvilken Drivkraft han betragtede som den mest tilfredsstil- lende. Skønt han maaske ikke havde en eneste Tilhænger, og skønt saavel Ingeniørstanden som den offentlige Mening var imod ham, var han dog saa klartseende og sikker paa det gode Resultat med den nye Opfindelse, at han intet Øje- blik tænkte paa at give efter for den offentlige Mening. Ved en bestemt Lejlighed udtalte han, at han troede, den Dag vilde komme, »da Jærnbaner vil fortrænge næsten alle andre Trafikmidler, da Postbesørgelsen vil ske ad Jærnbanen, og da den bliver den store Landevej for Kongen saavel som for hans Undersaatter.« Hans aldrig svigtende Alvor og hans Argumenter vir- kede til sidst paa Direktionen, der endelig besluttede at prøve Lokomotiver som Drivkraft. I den Anledning udsattes til Opmuntring for Konstruktører en Præmie paa ca. 10,000 Kroner. Præmien skulde tilfalde den bedste Lokomotiv-Ma- skine, naar den kunde opfylde visse Betingelser, f. Eks. holde en Fart af 16 km i Timen. XI Stephensons Søn Robert, der i nogen Tid havde været i Sydamerika for at lede Arbejdet i columbiske Sølv- og Guldminer, kom netop tilbage til England, da ovennævnte Konkurrence blev udskrevet. Fader og Søn besluttede i Fællesskab at bygge et Lokomotiv, der kunde deltage i Kon- kurrencen. De indførte i deres Udkast mange Forbedringer, til Dels kendt fra tidligere Maskiner, og navnlig bibeholdt de Spildedampens Udblæsning gennem Skorstenen, en Op-