Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JÆRNBANER
109
X
I vore Dage vilde man straks forbinde Anlæg af Jærnbaner
med Benyttelse af Lokomotiver, men da Liverpool—Manche-
ster Banen blev anlagt, vilde en saadan Tanke have været
meget forhastet. I den Tid betød Anlæget af en Jærnbane
ikke nødvendigvis, at Togets Vogne skulde trækkes af et Lo-
komotiv. Som før nævnt fandtes der i mange Kuldistrikter
Jærnbaner eller Spor, hvor Vognene blev trukket af Heste,
og selv om Stephenson blev ansat som ledende Ingeniør ved
Manchester—Liverpool Banen, var det ingenlunde Forud-
sætningen, at kun Lokomotivet skulde benyttes som Træk-
kraft paa denne Linie. I det oprindelige Projekt gik man ud
fra, at kun et Mindretal af Passagerer eller maaske slet
ingen vilde benytte Banen, da det egentlige Formaal med
Banen var Transport af Raamaterialer og Varer mellem de
to Byer. Hvis Banetrafiken derimod straks havde været an-
lagt udelukkende med Passagerbefordring for Øje, er der
ingen Tvivl om, at Vejen frem havde været lettere.
Os forekommer det mærkligt, at Direktørerne for et An-
læg som Liverpool—Manchester Banen lod afholde Bestyrel-
sesmøder for at bestemme, hvilken Drivkraft der skulde be-
nyttes paa Banen. Men ikke desto mindre fandt et saadant
Møde Sted. Nogle Medlemmer holdt paa, at Vogntogene
skulde trækkes med Reb ved Hjælp af stationære Dampma-
skiner opstillet langs Linien med et passende Mellemrum.
Andre ansaa det for rigtigst at lade Heste trække Vognene,
og kun ganske faa stemte for Lokomotiver som Bevægkraft.
Da der rettedes en Forespørgsel til de mest kendte Ingeniø-
rer, svarede disse, at de ikke havde Tiltro til det nyopfundne
Lokomotiv, og at de ikke gad have den Ulejlighed nærmere
at undersøge Sagen. Den sande Grund til disse Ingeniørers
Stilling var rimeligvis, at de var misundelige paa Stephen-
son, fordi de ikke kunde taale, at denne forhenværende Ma-
skinist ved Behandling af en Jærnbanelov i Parlamentet
skulde optræde som Talsmand for en saadan. En sagkyndig
Komité bestaaende af Ingeniører blev nedsat, men i dens
Beretning var Meningerne saa forskellige, at Direktørerne