Ungdommens Ingeniørbog

Forfatter: Ellison Hawks

År: 1924

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 277

UDK: 62(09)

DOI: 10.48563/dtu-0000037

Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
JÆRNBANER 109 X I vore Dage vilde man straks forbinde Anlæg af Jærnbaner med Benyttelse af Lokomotiver, men da Liverpool—Manche- ster Banen blev anlagt, vilde en saadan Tanke have været meget forhastet. I den Tid betød Anlæget af en Jærnbane ikke nødvendigvis, at Togets Vogne skulde trækkes af et Lo- komotiv. Som før nævnt fandtes der i mange Kuldistrikter Jærnbaner eller Spor, hvor Vognene blev trukket af Heste, og selv om Stephenson blev ansat som ledende Ingeniør ved Manchester—Liverpool Banen, var det ingenlunde Forud- sætningen, at kun Lokomotivet skulde benyttes som Træk- kraft paa denne Linie. I det oprindelige Projekt gik man ud fra, at kun et Mindretal af Passagerer eller maaske slet ingen vilde benytte Banen, da det egentlige Formaal med Banen var Transport af Raamaterialer og Varer mellem de to Byer. Hvis Banetrafiken derimod straks havde været an- lagt udelukkende med Passagerbefordring for Øje, er der ingen Tvivl om, at Vejen frem havde været lettere. Os forekommer det mærkligt, at Direktørerne for et An- læg som Liverpool—Manchester Banen lod afholde Bestyrel- sesmøder for at bestemme, hvilken Drivkraft der skulde be- nyttes paa Banen. Men ikke desto mindre fandt et saadant Møde Sted. Nogle Medlemmer holdt paa, at Vogntogene skulde trækkes med Reb ved Hjælp af stationære Dampma- skiner opstillet langs Linien med et passende Mellemrum. Andre ansaa det for rigtigst at lade Heste trække Vognene, og kun ganske faa stemte for Lokomotiver som Bevægkraft. Da der rettedes en Forespørgsel til de mest kendte Ingeniø- rer, svarede disse, at de ikke havde Tiltro til det nyopfundne Lokomotiv, og at de ikke gad have den Ulejlighed nærmere at undersøge Sagen. Den sande Grund til disse Ingeniørers Stilling var rimeligvis, at de var misundelige paa Stephen- son, fordi de ikke kunde taale, at denne forhenværende Ma- skinist ved Behandling af en Jærnbanelov i Parlamentet skulde optræde som Talsmand for en saadan. En sagkyndig Komité bestaaende af Ingeniører blev nedsat, men i dens Beretning var Meningerne saa forskellige, at Direktørerne