Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL VI
BØLGEBRYDERE, HAVNE OGDOKKER
I
AT tage Kampen op med Havet er sikkert et af Ingeniø-
rernes vanskeligste Hverv. Til denne Kamp hører saa-
danne Arbejder som Opførelse af Diger og Moler, Bølgebry-
dere, Havne og Fyrtaarne.
Paa visse Steder angriber Havet (eller Søen) vore Kyster
med uhyre Kraft, underminerer og omstyrter Klinter og
Skær og trænger ind i selve det faste Land, og hvis det blev
overladt til at gaa frem efter sit eget Forgodtbefindende,
vilde det efterhaanden gøre betydelige Indhug. I Fortiden
— ja selv i vore Dage — er der imidlertid ikke gjort meget
for at modarbejde denne Søens ødelæggende Virkning, og der
er tabt og tabes stadig hvert Aar ikke ringe Landstræknin-
ger. Det ustandselige Bølgeslag kan sammenlignes med en
uhyre stor, horizontal Sav, der gnaver væk af Kysten.
Her i Danmark kender vi Vesterhavets ødelæggende Virk-
ninger paa Jyllands Vestkyst, Østersøens Angreb paa Møens
og Stevns smukke Klinter og saa fremdeles. I Marsklandet i
Sønderjylland og langs Hollands Vestkyst maa Havet bekæm-
pes med Diger, for at ikke alt Landet skal oversvømmes. Ved
Spurn Point i Yorkshire maa Kysten hvert Aar aflevere 3—
4 m til Havet, og den gamle Kirke ved Hornsea i England
er ligesom Stevns Kirke hos os spadseret nærmere og nær-
mere Stranden, saaledes at den nu kun staar godt 1 km fra
denne, medens den i sin Tid blev bygget 10 km inde i Lan-
det. Ligeledes kan der rundt om ved lave Kyster findes gamle
Veje og Landingssteder begravede under Havets Overflade.