Ungdommens Ingeniørbog

124 UNGDOMMENS INGENIØRBOG Der kan nævnes utallige andre Eksemplarer, men foranstaa- ende maa være tilstrækkelig til at vise, at Havet vil gnave mere og mere af Kysterne væk, hvis Ingeniørerne ikke i Tide faar bygget beskyttende Diger, Moler og Bølgebrydere. Af lige saa stor Betydning er Bygning af Havne for de Lande, der har udstrakte Kyststrækninger, og hvis hele Til- værelse i ikke ringe Grad er knyttet til Skibsfarten og dens Fremme. »Havets Herskerinde« kaldes England i vore Dage, og dog er dette Lands Herredømme til Søs af forholdsvis ny Dato. I tidligere Tider beherskede Spanien og Holland og til Dels Frankrig Søhandelen, og England maatte til Transport af sine Varer ofte benytte fremmede Skibe — ja de kunde ikke engang bygge Skibe selv, men maatte ty til Venedig og Danmark. I 1540 fandtes paa Themsen kun 4 Skibe paa til- sammen 120 Tons, og paa Dronning Elisabeths Tid var Liver- pools hele Flaade 223 Tons, med det største Skib kun paa 40 Tons. Trods Skibenes ringe Størrelse blev de dog saavel af Skandinaver som Englændere benyttet i oversøisk Fart f. Eks. til Rejser paa Island, Grønland og Amerika. Da den berømte engelske Opdager Francis Drake gik ud paa sin Ver- densomsejling, var det største af hans 5 Skibe saaledes ikke over 100 Tons. Da den berømte spanske Armada blev sendt ud mod Eng- land, bestod dette Lands Flaade kun af 23 Smaaskibe paa et Tidspunkt, hvor Republiken Venedig ejede en Flaade paa 3000 Skibe med en samlet Besætning af 36,000 Mand. I disse Tider var Søen næsten lige saa utryg en Færdsels- vej som Landevejen. Sørøveriet blomstrede, og de smaa Sejl- skibe blev næsten lige saa ofte plyndrede af Sørøvere, som Postvognene af Landevejsrøvere. Et Angreb paa rigtladede, spanske Galejer eller en rask Landgang paa en fremmed Kyst var Foretagender, som ofte lykkedes, og som det ikke var vanskeligt at skaffe frivillige til. Til sidst udrustede en- gelske Forretningsmænd hele Kaperflaader til Opsnapning af spanske Galejer paa deres Vej hjem fra Kolonierne til Moderlandet.