Ungdommens Ingeniørbog

BØLGEBRYDERE, HAVNE OG DOKKER 125 II I disse Tider var Havne for engelske Skibe saaledes ingen tvingende Nødvendighed, idet man foreløbig kunde nøjes med Læsteder i naturlige Fjorde og Bugter. I enkelte Tilfælde blev der bygget ganske primitive Bølgebrydere for at forøge Tilflugtsstedernes Sikkerhed, eller der forsøgtes fremskaffet en Slags Mole eller Pier ved at styrte store Sten ud i Vandet. Disse Sten toges paa Kysterne og blev paa en Slags Fade (Pramme) flaadede ud til det Sted, hvor de skulde benyttes, og dér styrtet ned mellem svære Egepæle, der holdt fast paa dem (Fig. 33). En saadan Pier ved Lyme Regis var saa godt bygget, at Dronning Mary gan- ske rolig forlangte Arbejderne sendt til Dover, hvor de maatte bygge en lignende Bølgebryder. Senere byggede de en Pier ved Hastings, sammensat af store opretstaaende Klippeblokke, og da denne blev skyllet væk, blev en ny paa 10 m Højde bygget i 1597. Den var forstøttet med Tværkramper og Træbomme og blev beskrevet som »smuk at skue, kæmpemæssig, ufor- anderlig og urokkelig«. Saaledes dømte i det mindste de, der havde set den, men deres Dom maa have været noget for- hastet, for den urokkelige Pier blev ret snart skyllet væk, og Hastings laa nu igen uden Værn mod Havet. Blandt Sydenglands naturlige Havne maa nævnes Ports- mouth, Plymouth, Weymouth, Falmouth og Dortmouth. Do- ver var derimod mindre egnet til at knytte en Havn til, paa Grund af dens løse Underlag (Sand og Rullesten). Den true- des stadig med Tilintetgørelse paa samme Maade som de tid- ligere Havne Romney og Hythe. (Naar vi i det følgende ho- vedsagelig holder os til de engelske Havne m. m., er det for saa vidt velbegrundet, som netop dette Land, foruden at eje Nutidens største Flaade, ogsaa har maattet beskytte sine Kyster i usædvanlig høj Grad paa Grund af den stærke Ebbe