Ungdommens Ingeniørbog

BØLGEBRYDERE, HAVNE OG DOKKER 127 niørerne anbragte yderligere nogle Hundrede Tons, men An- læget havde næppe været færdigt i to Aar, før Havet paa ny brød det ned. IV En Bølge er i Bevægelse saa vel i vandret som i lodret Ret- ning. Paa Bølgetoppen bevæger de Partikler, hvoraf den be- staar, sig i samme Retning som Bølgen selv. I Bølgedalen bevæger Partiklerne sig i modsat Retning og med mindre Fart. Da Bevægelsen er størst paa Bølgekammen, følger heraf, at Bølgeslagets ødelæggende Kraft tiltager med Bølge- højden. En Bølge paa 10 m Højde kan udøve et Tryk af 1 kg pr. cm2 eller mere. Over 3 kg pr. cm2 har været rappor- teret fra Skerryvore Fyrtaarn og ca. 4 kg pr. cm2 fra Dun- bar. Bølgekraften aftager med Dybden, og under Bølgedalen er den forholdsvis ringe. Man forstaar, at det er til ingen Nytte at bygge en Bølgebryder af Stenbrokker og Smaasten over Lavvands Vandstanden, men under denne Vandstand kan det godt gøres, da Stenbrokkerne saa langt nede ikke er udsat for Bølgekraften. Den ovennævnte Form for Stendæm- ninger anvendes derfor hovedsagelig kun paa Steder, hvor Høj- og Lavvandsforskellen er ringe, og hvor Søen ikke har stor Magt. Som Eksempel paa den Slags Havnearbejder kan nævnes Havnene i Portland og Kapstaden. I det store Hele kan man dele Bølgerne i to Klasser, 1) Oscillerende Bølger (frem- og tilbagegaaende Bevægelse) og 2) Translatoriske Bølger (fremadskridende Bevægelse). Den første Klasse har vi omtalt ovenfor. I den anden bevæger Vandmassen sig bogstavelig talt i Bølgens Retning paa sam- me Maade som en Bølge, der brydes mod Stranden. En oscil- lerende Bølge bliver en translatorisk Bølge, naar den kom- mer ind paa grundet Vand, idet den snubler og derved kaster sig selv fremad, indtil den brydes mod Klipperne eller paa Strandkanten. Ingeniørerne anvender to Metoder til at standse Bølgerne paa eller berøve dem deres fremadskridende Bevægelse. Den