Ungdommens Ingeniørbog

FYRTAARNE 153 Sikkert er det, at de Fordringer, der stilles til en Ingeniør med Hensyn til Dygtighed, Erfaring og Mod, ikke kan være større, end naar der er Tale om Fyrbygning. II Fra Historien kender vi alle det berømte Alexandriafyr (»Pharos«), et af Verdens syv Vidundere. Dette Fyrtaarn var opført paa en 0 ved Indløbet til den ægyptiske Havn Alexandria, og der berettes om det, at det har været et fir- kantet Taarn i 8 Etager, der naaede op til en Højde af ca. 180 m, altsaa mere end l3/* Gange højere end Københavns Raadhustaarn. Efter to store Jordskælv i det fjortende Aar- hundrede stod endnu Dele af Taarnet tilbage, men denne sidste Rest blev snart efter bortskyllet af Søerne, efter at Taarnet havde trodset Elementerne i ca. 2000 Aar. Paa Toppen af Taarnet var anbragt en Fyrpande, hvorfra der kom Lys om Natten og Røgskyer om Dagen, hvilke allerede kunde ses ude til Søs i 160 km Afstand. Vi ved ikke, hvor- ledes dette mægtige Taarn var bygget, og heller ikke hvem der havde beordret det opført. Der nævnes Navne som Alex- ander den Store, Cleopatra og Ptolemæus den Anden, men det er den almindelige Mening, at Fyrtaarnet skylder Ptole- mæus sin Tilblivelse, og at det blev bygget af en vis Sostra- tos, som ikke uden Snildhed har søgt at bevare sit Navn for Efterverdenen. Med det for Øje indhuggede han i en Grund- sten følgende Inskription: »Sostratos fra Gnidos, Søn af Dixiphanus, til Guderne som beskytter Søens Folk!« So- stratos, der vidste, at denne Inskription ikke vilde behage Ptolemæus, overtrak den med et tyndt Lag Cement eller Kalk. Paa dette Lag indskrev han Navnet »Ptolemæus«, vel vidende, at Vand og Vejr snart vilde udslette dette Navn. Dækningslaget blev da ogsaa slidt af i Løbet af nogle faa Aar, men hans eget Navn blev staaende! Romerne opførte en Del Taarne, der skulde tjene som Fyr eller Baaker, og senere hen tændte Munke i de forskel-