Ungdommens Ingeniørbog

154 UNGDOMMENS INGENIØRBOG lige Lande Fyr, som skulde advare de søfarende mod farlige Steder paa Kysten. Romerne indførte Fyr i England; et Fyrtaarn ved Dover skulde saaledes vejlede Skibe fra Frank- rig ind til deres Station ved Portus Rutupiæ (nu Richbo- rough) eller til Regulbium (nu Reculver) ved Themsen. Englænderne fulgte Romernes Eksempel ved at benytte sig af Baaker eller Varselsfyr, omtrent samme Slags som Ban- nerne, der skulde alarmere Landet, naar en Fare nærmede sig. I England indførte Henrik den Ottende ganske vist i 1515 det saakaldte »Trinity House«, der skulde beskytte Handel og Sejlads ved at oprette Baaker, Fyr og udlægge Bøjer langs Kysten, men ellers blev der næsten intet fore- taget i denne Retning. Som vi allerede har omtalt i forrige Kapitel, blev der gjort meget lidt for at bygge Havne og Bølgebrydere paa denne Tid, da Skibsfarten var ringe i Eng- land, og endnu mindre blev gjort for at afmærke Kysterne og deres farlige Punkter. Da imidlertid baade Handels- og Krigsflaaden voksede meget stærkt, blev det en bydende Nødvendighed at forsyne Kysterne baade med Ledefyr og Farefyr, hvorfor Fyrtaarne da ogsaa snart kom mere og mere i Brug. Den første Form for Fyr i nyere Tider var Glimt fra et aabent Træbaal, anbragt paa et Taarn eller en Baake. Fyret ved South Foreland, der blev bygget i 1634, var simpelthen en Baake med Kulild lige indtil 1790. Olielampen med Skær- me blev første Gang anvendt i 1763 ved Mersey Fyrene ind til Liverpool. Skønt der stadig skete store Fremskridt i selve Konstruktionen af Fyrtaarne, baade hvad Styrke og Betydning angik, kunde selve Belysningen paa dem ikke holde Skridt, og indtil for ret kort Tid siden var der sket ringe Forandring paa dette Omraade. Det første Fyrtaarn i Europa, der blev bygget af Sten, rejstes i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede paa en flad Klippe udfor Garonne i Biskayabugten. Dette Fyrtaarn (Højde ca. 60 m) afløste et ældre Fyr, der var bygget af »den sorte Prins« i 1762, da han var Guvernør i Guienne. I