Ungdommens Ingeniørbog

158 UNGDOMMENS INGENIØRBOG Fig. 46. Bell Rock Fyr- taarnet. (R. Steven- son, 1806.) Selve Arbejdet voldte betydelige Vanskeligheder, men den 16. Oktober 1759 blev Fyret endelig tændt. Taarnets Højde op til Murkransen var imidlertid kun ca. 20 m, og Bølgerne, der brødes mod Taarnet lige nedenunder, kastede deres Sprøjt helt op over Fyrlampen. I haardt Vejr var Stødene saa voldsomme, at Stenene i Murkransen løftedes fra deres Leje, og Taarnet selv vibrerede saa stærkt, at det maatte vække alvorlig Ængstelse for dets Soliditet. Tilmed viste det sig, at Fundamentet var delvis undermine- ret, og i 1878 blev det besluttet at bygge . et nyt Fyrtaarn ca. 35 m fra den gamle Klippe. Den øverste Del af Smeatons Fyrtaarn blev flyttet ind til Plymouth Hoe, hvor det endnu findes bevaret. Ganske vist siges der, at der var visse Mangler i Smeatons Konstruktion, men i Hovedsagen var den korrekt, og den har tjent som Model for mange større og bedre byggede Fyrtaarne. En af Manglerne var, at Murene ikke var tykke nok, saa de ikke kunde forhindre, at Taarnet svingede, naar Stormen pi- skede Bølgerne imod det. Et andet svagt Punkt var, at »Gul- vene« i de forskellige Etager buede opad og derfor udøvede et vist Tryk paa Ydervæggene, som vilde de søge at vælte dem udad. For at modarbejde denne Mangel og forøge Mu- renes Styrke blev der nedlagt Kæder i Murværket. Det nuværende Eddystone Fyrtaarn, der blev fuldført i 1882, er godt 40 m højt, men trods Anvendelse af de sidste tekniske Metoder og Redskaber — Fang-Dæmninger, Hjæl- pe-Dampskibe og moderne Luf tbore værktøj — var Vanske- lighederne meget betydelige, og Arbejderne saavel som deres Værk forsvandt ofte under Vandet.