Ungdommens Ingeniørbog

FYRTAARNE 159 IV Paa Bell Rock, der ligger ved Indsejlingen til Firth-of- Forth, byggede Robert Stevenson, der ikke er i Familie med »Raket«s berømte Konstruktør, et Fyrtaarn, der i mangt og meget mindede om Smeatons Eddystone Taarn. Tre Ban- ker var efterhaanden blevet fejede væk fra Klippen af de høje Søer, og saavel Ingeniøren som hans Folk reddede sig med Nød og Næppe fra Undergang. Taarnet var færdigt i 1806, dog først efter 8 Aars Arbejde, thi den daglige Ar- bejdstid var paa Grund af de herskende Vind- og Vejrfor- hold indskrænket til 2 Timer om Dagen. Stevensons Fyrtaarn var 32 m højt, og i den Højde kunde Lampen ikke rammes selv af de højeste Bølger (Fig. 46). Smeatons Byggemaade var fulgt, saa vel hvad Profilen an- gaar som med Hensyn til »Nedsvalingen« i Fundament og Stene, men Væggene var sværere, og Vibrationer føltes ikke. En anden Forbedring var, at de stærkt buede Etageadskil- lelser var bortfaldet. Det er ganske mærkeligt at se, at i Virkeligheden be- høver et opmuret Fyrtaarn ingen særlig Fastgørelse til Klip- pen, hvorpaa det er bygget. En saadan Bygnings enorme Vægt, der er koncentreret paa et forholdsvis lille Areal, er fuldstændig tilstrækkelig til at forhindre enhver Tilbøjelig- hed til Forskubning. Det er imidlertid ret vigtigt, at Taarnet kommer til at hvile paa en horizontal Flade enten i Form af Trin (Fig. 50) eller helt plan (Fig. 48), saa at hele Taarnets Vægt virker paa Klippen i horizontal Retning. Det er ogsaa nødvendigt at have god Forbindelse mellem Stenene indbyrdes Fig. 47. Nedsvaling af Grundstenene i Bell Rock Fyi'taarnet. og Grundstenene og Klippen under selve Bygningen, for at det paabegyndte Ar- bej dsresultat ikke skal blive skyllet væk, medens det hele System endnu ikke er fuldført og underkastet Trykket af hele Taarnets Vægt. I Tilknytning hertil skal anføres et Tilfælde under Bygningen af Bell Fyrtaarnet.