Ungdommens Ingeniørbog

FYRTAARNE 161 for Arbejderne, blev fejet væk af Søerne allerede det første Aar (1838), men blev rejst paany. I haardt Vejr maatte Folkene blive i deres Hytter og kunde kun holde Varmen ved at blive liggende i Sengen! Adskillige Gange senere truede Søon med at vaske Hytterne bort, og ved slige LejlighcdsE maatte Arbejderne søge Ly under det kun til Dels opførte Fyrtaarn. Tilsidst blev imidlertid Taarnet færdigt og kunde for første Gang vise sit Lys den 1ste Februar 1844. Fyret blev bygget af Alan Stevenson og rager endnu som et præg- tigt Taarn op til en Højde af 43 m over Havfladen (Fig. 48). VI Nu til et andet talende Eksempel paa den Handlekraft og det uforfærdede Mod, som engelske Ingeniører har udvist, nemlig Bygningen af Fyrtaarnet paa Bishop Rock. Denne Klippe, som næppe kan skelnes over Havfladen, ligger 11 km sydvest for Scilly Øerne og har i Aarhundreder været en farlig Hindring for Sejladsen og derfor været frygtet af Sømænd fra alle Lande. Klippen er i sig selv konisk, er om- givet af dybt Vand og ligger udsat for hele Atlanterhavets Dønninger (b. Tavle XXV). Indtil 1790 markeredes Scilly Øerne ved Hjælp af en aaben Kulild paa Toppen af St. Agnes Taarn, adskillige Kilometer indenfor de farlige Rev. I 1790 blev et Blinkfyr med Reflektionsspejle installeret, men heb ler ikke dette kunde virke som tilstrækkelig Advarsel for Skibe paa den anden Side af det yderste Rev. I 1846 blev det bestemt at erstatte dette Fyr med et Fyrtaarn, hvis Lys- styrke var paa 6500 Normallys og med en Synsvidde af 27 km. Klippen, der er dannet af meget haard Granit, gaar næsten stejlt ned til en Dybde af ca. 50 m, og hvis den under Havfladen liggende Del af Klippen kunde ses, vilde den vise sig at være formet i sig selv som et Taarn. Toppen af den er dannet som en Platform 47 m lang og 16 m bred. Da Bygningen af et Fyrtaarn paa Bishop Rock blev bragt i Forslag, saa det ikke ud til, at en Klippe af saa ringe Bredde Ungdommens Ingeniørbog. 11